Lyt til artiklen:

21 kredsformænd går sammen i åbent brev: Vi har tillid til Arlas demokrati

00:00
Hastighed: ???x
01:53

LDM og fem andelshavere har krævet åbenhed om tillæg i Arla.

Det har nu fået 21 kredsformænd i Arla til at gå sammen om i et åbent brev at anfægte anklagerne om mangel på demokrati i Arla.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Som kredsformænd i Arla har vi behov for at kommentere sagen og understrege, at vi i Arla respekterer demokratiet og har tillid til vores andelsselskab, skriver de.

- Arla er et andelsselskab ejet af 8746 landmænd, hvoraf 2163 er danske. Disse danske andelshavere vælger helt lokalt medlemmer til deres Kredsråd og til Repræsentantskabet, der er Arlas øverste myndighed. Ud af Repræsentantskabet vælges Arlas bestyrelse, som består af 15 Arla-landmænd. Det vil sige, at Arla som organisation er opbygget på demokratisk vis efter en demokratisk proces, som starter ved den enkelte andelshaver.

- Vi kredsformænd oplever Arla, som en åben og ordentlig organisation, hvor der ikke er langt fra landmand til ledelse. Det er vi blevet bekræftet i efter at have oplevet den lydhørhed og imødekommenhed, som de fem repræsentantskabsmedlemmer er blevet mødt med. Arla har afholdt møder - både online og fysisk - hvor deres spørgsmål har fyldt en stor del af dagsordenen. Bestyrelsen har stillet sig til rådighed og svaret grundigt på spørgsmål blandt andet på repræsentantskabsmødet i Sverige d. 26.-27. februar samt på et regionsbestyrelsesmøde udelukkende for den danske del af repræsentantskabet i Vingsted d. 23. oktober. Flere af Arlas jurister har været involveret og detaljeret svaret på diverse spørgsmål.

Derfor har de også fuldt ud tillid til demokratiet i Arla, skriver de.