Lyt til artiklen:

Tysk ulv mistænkt for fem angreb på får ved Klosterhede

00:00
Hastighed: ???x
01:42

- Et får var dødt, og en så skambidt, at jeg var nødt til at skyde den. Naturstyrelsens vildtkonsulent har undersøgt fårene og siger, at det ligner noget, som han set før", oplyste fårehyrde Peter Helén fra Storålam i mandags til facebooksiden 'Her er ulven i Danmark'. Storålam fandt i dag onsdag yderligere et dræbt og delvist ædt får, ligesom fårehyrden igen måtte aflive et skambidt får.

Angrebene er sket i det område, hvor der i begyndelsen af november over få dage var tre dokumenterede ulveangreb på en anden fåreflok, hvor i alt otte får mistede livet. Blot 200 meter fra de seneste angreb. Begge steder udfører fårene vinterafgræsning for planteavlere bag et mobilt hegn med tre tråde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke oplyst, om Naturstyrelsens dna-prøver peger på en bestemt ulv, men mistanken er rettet mod den tyske hanulv GW1430m. Den har siden februar i år opholdt sig i den nærliggende Klosterheden Plantage og vurderes af forskerne i den nationale ulveovervågning som revirhævdende. Undervejs til Danmark angreb GW1430m ifølge myndighederne i Slesvig-Holsten minimum 22 gange får i Slesvig-Holsten i perioden 23. november til 30. december 2019. Altså stort set dagligt i samme vinterperiode sidste år.

'Her er ulven i Danmark' har i år registreret minimum 39 formodede eller dokumenterede ulveangreb på husdyr i Danmark. Heraf de fem ved Asp, der ligger udenfor den vestjyske ulvezone.