Lyt til artiklen:

Debat: Hvorfor modarbejder Radikale Venstre retfærdighed?

00:00
Hastighed: ???x
04:00

Man kan være uenige med de radikale om meget - men loven har de nu altid respekteret. Er det mon slut nu?

Som landmænd og formentlig på vegne af alle andre samfundsborgere må vi spørge, hvorfor et hæderkronet retfærdighedsparti som Radikale Venstre finder det vigtigere at holde hånden under statsminister Mette Frederiksen end respektere grundloven. Hvad er Radikale Venstre og de øvrige støttepartier bange for?

Artiklen fortsætter efter annoncen

For enhver dansker er det afgørende at kunne stole på, at landets love, herunder grundloven overholdes. For åbent tæppe synes dette fundament for en retsstat nu brudt. Som var vi borgere i en såkaldt bananrepublik, vi helst ikke vil sammenlignes med, må vi angste spørge, hvad diktatoren kan finde på næste gang? Og her gik vi og troede, at ikke mindst Radikale Venstre var garant for, at landets love overholdes.

Det, vi har set er en statsminister, der tilsyneladende har beordret dyr aflivet uden lovhjemmel og kompensationsgrundlag og dermed fjernet selvstændige erhvervsdrivendes eksistensgrundlag. Det har vi vist ikke set før i Danmark siden enevældens afskaffelse. End ikke i krigstid.

I stedet for en ekstra gennemlæsning af papirgangen eller en halvforkølet parlamentarisk undersøgelse, udført af regeringens egne jurister eller en egenkontrol fra politikernes side, må vi bede om uvildig opklaring. Hvem brød loven og hvordan kunne det ske? For os er det underordnet, om det sker ved en rigsret eller ved den almindelige anklagemyndighed - så længe retfærdigheden sker fyldest.

Respekt for retsstaten

Lige nu ser det ud til, at Radikale Venstre alene sidder med nøglen til genindførelse af respekten for retsstaten. Nemlig ved aktivt at forhindre en regulær uvildig undersøgelse, foretaget af uvildige juridiske instanser ved en domstol, hvor det under vidneansvar afklares, hvem der brød loven hvornår. Vil Radikale Venstre virkelig have prædikatet "obstruction of justice" hængt på sig?

Har vi virkelig en statsminister her i vort ellers så velorganiserede land, som forsøger at løbe fra et eklatant grundlovsbrud. Har vi embedsmænd, som hverken kender til ulovligt nedgravede mink, ulovlige ordrer, militærets tilstedeværelse og ulovlige trusler fra Rigspolitiet. Hvad er værst - at de selv har givet ordren, eller at de ikke aner, hvilke ulovligheder deres underordnede laver? Den slags kan vi simpelthen ikke bygge et civiliseret samfund op omkring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeransvarlighedsloven

Ifølge ministeransvarlighedsloven straffes en minister med op til to års fængsel, "hvis hun forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler hende efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt". Hun kan således også straffes som medvirkende til en underordnets handlinger, hvis hun har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret.

Vi i Agerskovgruppen skal ikke kloge os på, om betingelserne for at dømme Mette Frederiksen eller andre er opfyldt, eller om Folketinget kan eller vil give samtykke til en straffeproces. Men vi synes det er i alles interesse først som sidst at undersøge, om "statsministeren har kørt over for rødt". Herfra har vi altså svært ved at se, hvordan hun og hendes centrale chefer kan have været uvidende om, at både politi, Fødevarestyrelsen, militæret og Beredskabet rykkede ud for at slå mink ned.

Vi forventer, at Folketingets flertal overlader processen til politi, anklagemyndighed og landets almindelige domstole med den politianmeldelse, vi har set omtalt i dagspressen. Det er ikke så kompliceret, vi har jo en lang række eksempler på at folketingsmedlemmer og ministre er blevet frataget deres parlamentariske immunitet for langt mindre lovovertrædelse - for eksempel færdselsforseelser.

Lad derfor anklagemyndigheden få ro og plads til - uden Folketingets indblanding - at lade retfærdigheden ske fyldest? Vi synes, det er dybt skadeligt for retssikkerheden, når politikere aktivt bryder med praksis ved at holde hånden over statsminister og regering i denne sag? Eller er vore parlamentarikere hos Radikale Venstre og Enhedslisten sunket så dybt ned i sumpen fordi de vil undgå et valg?