En række dyreartsspecifikke bekendtgørelser er på vej til at blive udstedt, men de lever slet ikke op til formålet om at fremme god dyrevelfærd, mener Den Danske Dyrlægeforening.

Bekendtgørelserne bliver hastet igennem, mens man i stedet bør forlænge processen og skabe tid til den nødvendige dialog. Den nye Dyrevelfærdslov bør afspejle en moderne tilgang til dyrevelfærd, mener foreningen.

Torsdag den 26. november skrev DDD et brev til fødevareminister Rasmus Prehn med en klar bekymring om, at de nye dyreartsspecifikke bekendtgørelser for dyrevelfærd hastes igennem uden den fornødne tid til dialog.

DDDs bekymring drejer sig om, at der i de aktuelle bekendtgørelser i høj grad er tale om en sammenskrivning og videreførelse af de nuværende bestemmelser - kun med ganske få moderniseringer. Og hvis det går, som DDD frygter, udmøntes de dyreartsspecifikke bekendtgørelser under den nye Dyrevelfærdslov med et sparsomt og forældet indhold, fordi de efter planen skal træde i kraft allerede fra 1. januar 2021.

Spildt arbejde

- Den store indsats, som mange organisationer inklusive DDD har lagt i at afgive høringssvar til de nye bekendtgørelser, virker som spildt arbejde, hvis de udstedes i deres nuværende form, siger DDDs formand, Hanne Knude Palshof og forklarer, at DDD gerne ser, at ambitionerne om en gennemgribende modernisering på området, som der var lagt op til med Lovkompasset, også bliver realiseret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det mener vi ikke, er tilfældet i denne sammenhæng. Flere dyrearter - for eksempel katte - er overset i bekendtgørelserne, ligesom der stadig forskelsbehandles med hensyn til for eksempel smertevoldende indgreb, siger Hanne Knude Palshof og tilføjer:

- Man tillader for eksempel halekupering af lam med elastrator - og dette ovenikøbet uden forudgående bedøvelse eller behandling med smertestillende. Det er noget, som DDD mener direkte strider imod Dyrevelfærdslovens formålsparagraf og § 2, siger hun.

DDD har derfor på det kraftigste anmodet fødevareminister Rasmus Prehn om at udsætte udstedelsen af bekendtgørelserne til et tidspunkt, hvor der har været den nødvendige tid til at drøfte moderniseringen af indholdet af bekendtgørelserne samt de kritikpunkter, som flere organisationer har rettet i forbindelse med afgivelse af høringssvar.

- Arbejdet med moderniseringen, der gerne også skal sikre alle dyrearter på bekendtgørelsesniveau, har stor betydning for, at vi kan være det endelige resultat bekendt. Også selvom det måtte trække processen ud, siger Hanne Knude Palshof.