Lyt til artiklen:

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse siger nej til frivillige aftaler

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Formand Ulrik Lunden fra BG afviser pure at indgå frivillige aftaler om at afgive dyrkningsfrihed til BnBO.

- Vi vil vinde vor retssag, og indtil det sker, vil vi ikke tvinges ind i frivillige aftaler med trusler om tvang om to år, siger Ulrik Lunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For det første står vi op for dyrkningsfriheden. Vi producerer fødevarer uden sidestykke, og vil ikke tvinges væk ligesom minkene. Vi vil ikke have vore marker lavet om til "Schweizer oste" som vi ikke har råd til at drive og som fører til større Co2 udledning man bagefter kan bebrejde landbruget, siger formanden.

- For det andet er vi lige for loven. Ifølge vor advokat skal Povl og Per stilles lige. Vi vil ikke sidde med en kæmpestor forhandler på den anden side af bordet. Det er som David mod Goliath.

- For det tredje er det netop kommet frem som en indrømmelse fra Seges, at der er risiko for skat ved frivillige aftaler. Vi forlanger ekspropriation og dermed skattefrihed ligesom minkene.

For det fjerde - hvis man så alligevel opnåede en fordel ved forhandling - risikerer man at skulle tilbagebetale som ulovlig statsstøtte

Fagchef agronom Bente Andersen støtter formanden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores retssag er virkelig faglig velfunderet. Der er grundvandsdannelse under dansk landbrugsjord nok til at dække 200 millioner menneskers drikkevandsbehov, som er helt uden spor af landbrugspesticider. Og landbrugets anvendelse af planteværn er helt nede på under tre promille af kemikalieforbruget i Danmark. Reguleringen med BnBO og indsatsplaner er derfor klart uden fagligt belæg, konkluderer fagchef Bente Andersen.