Lyt til artiklen:

Debat: Grundlovsbrud

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Tonni Klinch Hansen skriver med bekymring for sine skattekroner, om al den erstatning der nu skal betales til minkbranchen, efter statsminister Frederiksen´s skandaløse ordre om at slå alle landets 17 mio mink ihjel. Udført på en totalt amatøragtig måde. I strid med Grundloven, uden lovhjemmel, og endda efterfulgt af endnu flere brud herpå, ja så er der ingen vej udenom at give helt og fuld erstatning.

Statsmagten har i måneder kørt psykisk terror mod minkbranchen, med meldinger der stritter i alle retninger, håb afløst af håbløshed. Selv Rigspolitiet har velvilligt ladet sig misbruge i et håbløst forsøg på at please en magtsyg statsminister, med opringninger midt om natten til minkavlerne. Altsammen totalt uhørt i et samfund som det danske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi plejer at sige at "Med Lov Skal Land Bygges". Det har vi sagt siden 1241, i cirka 800 år. Det er hvad Statsministeren med en ordre på direkte tv med et har smidt på historiens losseplads. For det er netop dette der står på spil her: Bygger vi på Lov og Rettens magt, eller bygger vi på Magtens Ret. Der er en verden til forskel på disse to udsagn. Ønsker vi at en Statsminister skal have retten at bestemme lige hvad der falder hende ind, eller bygger vi videre på 800 års tradition? Det er lige præcis hvad der er på spil i denne sag. Og ikke en minkbranche, der som de første fik lov at smage en ny dags-u-orden.

Derfor er vi heldigvis mange der siger stop, og på alle måder protesterer mod denne måde at lede vores land på. Det er vigtigt at sige stop, mens vi stadig har mulighed for det. Pludselig er det for sent.