Arrangørerne af lørdagens traktordemonstration "Vendsyssel står sammen" forventer 400 traktorer til demonstrationen, hvor den nye fødevareminister, Rasmus Prehn (S), taler.

400 traktorer ventes til Park Vendia i Hjørring lørdag den 28. november klokken 12.00, hvor utilfredse landmænd og borgere endnu en gang har indkaldt til demonstration.

Traktorerne eskorteres af politiet til Park Vendia fra fire opsamlingssteder omkring byen, og arrangørerne oplyser, at også traktorer uden nummerplader er velkomne.

Talerrækken indledes af fødevareminister Rasmus Prehn, som går på talerstolen klokken 12.30.

Cirka 300 traktorer er på forhånd tilmeldt demonstrationen, og derfor forventer Pouls Raunsmed fra arrangørgruppen, som har fået hele arrangementet op at stå på kun 10 dage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- vi har fået nok, siger Poul Raunsmed og fortæller, at en lille gruppe mødtes for 10 dage siden og i løbet af perioden siden da har fået alle tilladelser på plads, og ruterne er nu fastlagt.

- Vi forventer omkring 400 traktor til demonstrationen, siger Poul Raunsmed.

Han fortæller, at der i begyndelsen var en del modstand mod demonstrationen.

- Men efter de seneste dages snak om nedgravning af mink er det som om, stemningen begynder at vende, siger han.

Klokken 12.00 slutter traktorturen efter planen ved Park Vendia, og klokken 12.30 går fødevareministeren på talerstolen og efter yderligere 10-12 talere forventes arrangementet at slutte klokken 14.30, hvor traktorerne eskorteres retur til opsamlingspladserne.