Debatindlæg af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.

Når man læser Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse i mink-skandalen, fremgår det, at embedsmændene i alle centrale ministerier er orienteret om, at der ikke er lovhjemmel.

Jeg er selv tidligere embedsmand i Miljøministeriet, og det er for mig en vild konspirationsteori, hvis hundredvis af embedsmænd bevidst undlader at berette om den manglende hjemmel til deres respektive ministre - kombineret med, at ingen ministre stiller spørgsmålet: "Sig mig, lovgrundlaget er vel på plads"? Hjemmel er en indgroet rygmarvsrefleks i embedsværket og hos de siddende ministre. Til sammenligning skriver Barcelonas træner nok heller ikke i kampkortet til Lionel Messi, at han skal huske sine fodboldstøvler til kampen i morgen mod Real Madrid!

Men er det juridisk relevant at vide, om statsministeren faktisk havde kendskab til den manglende hjemmel? Svaret er: Nej.

Vi kan da godt som samfund undersøge det, men i en juridisk kontekst er det en tabloid og ligegyldig diskussion, fordi ukendskab til (grund)loven selvfølgelig ikke fritager regeringen og statsministeren for at bære ansvaret for en ordre, der eksekveres med militærets og politiets assistance, ødelægger et utal af familiers liv, 6.000 arbejdspladser - og næsten værst af alt: Tilliden til retsstaten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mink-skandalen er tilstrækkeligt oplyst. Regeringen med statsministeren i spidsen er ansvarlig og kan ikke undskylde sig med ukendskab til loven. Den omstændighed, at statsministeren bagatelliserer spørgsmålet om hjemmel med ordene: "[...]Beslutningen er i mine øjne ikke forkert[...]" (Go' Aften Danmark på TV2, 12. november 2020), må opfattes som en tilståelsessag.

Aldrig har den amerikanske journalist H. L. Menckens ord være mere rigtige om, at ethvert anstændigt menneske skammer sig over sin regering.