Lyt til artiklen:

Statsminister i krydsild

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Hos Venstre ser Erling Bonnesen frem til onsdagens haste-inkaldte forespørgsel i Folketinget, hvor statsminister Mette Frederiksen skal svare på, hvad hun har vidst, og hvad hendes rolle har været i forbindelse med mink-skandalen.

- Top-fokus i minksagen det er nu placering og præcisering af statsministerens ansvar i minksagen. Regeringen er jo et kollegium, og vi kan jo lytte os til, at fem-seks fagministre allerede tidligt fik en melding om, at der manglede lovhjemmel til at slå alle mink i Danmark ned, fortæller Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen til Maskinbladet, og han ser meget frem til at statsministeren i Folketingssalen også svarer på, hvordan det kan ske, at regeringen blev ved med at "køre over for rødt", selv efter det blev klart for alle, at loven var blevet brudt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere på dagen skal Erling Bonnesen sammen med resten af Miljø- og Fødevareudvalget mødes til en eksperthøring omkring zoonose-forhold i forbindelse med minksagen, men her mener landbrugsordføreren, at regeringen er alt for sent ude.

-Regeringen har forsøgt at bremse den her sag, og mødet er af teknisk karakter. Vi havde haft meget mere gavn af det tidligere, da vi havde bedt om det, lyder det fra Erling Bonnesen.

Maskinbladet liveblogger fra partiledernes forespørgsel i Folketingssalen fra klokken 13.00.