Lyt til artiklen:

Danish Pig Genetics rykker rundt på bestyrelsen: Tidligere formand bliver næstformand

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Danish Pig Genetics skifter ud i bestyrelsen, og den tidligere formand, Mads Kring, overlader formandssædet til en ny. Mads Kring bliver i stedet næstformand.

Det oplyser Danish Pig Genetics i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget stolte over at kunne præsentere den ny konstituerede bestyrelse. Vi var fået skabt et utroligt stærkt fundament i DG både genetisk og kommercielt. Det er derfor helt naturligt, at tiden er inde til at styrke bestyrelsen i DG med stærke eksterne kompetencer, og at formandsposten trygt bliver givet videre på baggrund af en række stærke resultater til Steen Bødtker som eksternt bestyrelsesmedlem, siger næstformand Mads Kring.

Også den nye bestyrelsesformand ser frem til opgaven.

- Jeg er utroligt stolt og taknemmelig over at få lov til at overtage posten som bestyrelsesformand for Danish Pig Genetics. Det er en stor tillidserklæring, og jeg vil gerne takke bestyrelsen, partnere og Mads for tilliden. Jeg ser frem til, at vi sammen kan bygge videre på den succes, som Danish Pig Genetics har skabt indtil nu, fortæller Steen Agerbo Bødtker.