Lyt til artiklen:

Friland går frem: Særligt økologiske koncepter løfter omsætningen

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Med en omsætning på 859 millioner kroner mod 823 millioner kroner sidste år afslutter Friland, der hører under Danish Crown, sit årsregnskab med en fremgang på 4,4 pct. på omsætningen.

Det oplyser Friland i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er de to økologiske koncepter, der løfter omsætningen og driver den største del af væksten. Som vanligt udgør økologisk grisekød den største del af omsætningen med 52 procent, mens økologisk oksekød udgør 32 procent. Dermed er Frilands samlede økologiske omsætningsandel på 84 procent.

Som en del af Frilands strategi, arbejder man med at brede eksporten ud på flere markeder, og i den forbindelse har en del af det økologiske grisekød fundet vej til det nordamerikanske marked,

- De grise, der sælges til det amerikanske marked, er produceret under skærpede regler blandt andet til indretningen af hytterne og stalden, hvor grisene skal have endnu mere plads. I øjeblikket har vi fire leverandører, der er certificerede til at opdrætte denne type grise, og efterspørgslen har været ganske høj, siden vi blev godkendte til at eksportere, siger Claus Hein, der er adm. direktør hos Friland.

Hen over året fik de økologiske griseproducenter inklusiv noteringen fra Danish Crown i gennemsnit udbetalt 23,70 kr. pr. kg. mod 22,05 kr. pr. kg. sidste år. Leverandører af økologiske kreaturer fik i gennemsnit udbetalt 26,47 kr. pr kg. mod 25,35 kr. pr. kg. sidste år, skriver Friland i pressemeddelelsen.

Drevet af det øgede fokus på dyrevelfærd i samfundet har der også været god interesse for frilandskoncepterne, selvom særligt Friland Kødkvæg har været særligt ramt af covid-19 nedlukningen i foråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi afsætter en del af Friland Kødkvæg til restauranter og foodservice, og dette koncept har derfor været hårdest ramt af covid-19- nedlukningen. På Frilandsgris-konceptet opvejede mersalget i detail under nedlukningen stort set det svigtende salg til foodservice og restauranter, siger Claus Hein.

Leverandører af Friland Kødkvæg har i gennemsnit modtaget 26,89 kr. pr. kg. mod 27,89 kr. pr. kg. sidste år. Til leverandører af Frilandsgris, er der i gennemsnit udbetalt 16,97 kr. pr. kg. mod 14,57 kr. pr. kg. sidste år.

Friland har i regnskabsåret 2019/2020 udbetalt 214 millioner kroner på tværs af alle koncepter, oplyser Friland.