Fra fire opsamlingssteder i Aarhus opland begyndte de mere end 500 landmænd og deres traktorer midt på formiddagen at køre i kortege mod Aarhus. Målet var Sydhavnsvej og Molsliniens gamle færgeleje. Fra disse to ankomststeder marcherede demonstranterne derefter gennem byen til parken uden for Musikhuset.

Alt syntes at forløbe fredeligt og roligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra en til lejligheden opstillet scene talte indbudte politikere til en forsamling, der fyldte pladsen mellem Aros og Ridehuset ganske godt op. På talerlisten var Inger Støjberg (V), Alex Vanopslagh (LA), Morten Thiessen (K), Lars Boje Mathiesen (NB) og Lise Bech (DF).

- Der er noget rivende galt i Danmark, når en statsminister og mindst fem ministre tilsidesætter Grundloven, sagde Inger Støjberg og fortsatte:

- Man smadrer menneskers livsværk i form af deres minkfarme, hvor de slår samtlige mink ihjel - sætter hæren og politiet ind - for så efterfølgende prøve at krybe udenom uden at give dem fuld og hel erstatning.

- Mette Frederiksen får ikke lov til at lukke et helt erhverv uden at tage et ansvar på sig.

- Vi kan ikke genskabe erhvervet, vi kan ikke bringe de døde avlsdyr tilbage, men vi kan kæmpe med næb og klør for, at der kommer en fuld, hel og ordentlig erstatning - og for at statsministeren drages til ansvar. Nu har hun fyret Mogens Jensen, som også har et ansvar, men det endelige ansvar ligger hos Statsministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor vil jeg sige til dig, Mette Frederiksen: Du er kørt over for rødt, du bremsede ikke op, da du blev gjort opmærksom på det. Ansvaret er dit. Så tag det dog på dig, sagde Inger Støjberg og tilføjede, at der nu skal nedsættes en lovbrudskommission, der placerer ansvaret, når hun nu ikke selv vil tage det på sig.

En dybfølt undskyldning

Fra Alex Vanopslagh lød budskabet, at ingen er hævet over Grundloven.

- Vi vil ikke stiltiende ses på, at vores statsminister opfører sig som en enevældig hersker, der er ligeglad med loven og jeres retssikkerhed, sagde Alex Vanopslagh. Han mente ikke, at det gav nogen mening for politikerne at sige tak til minkavlerne.

rich-media-3
Fra Alex Vanopslagh lød budskabet, at ingen er hævet over Grundloven.

- Der er ikke brug for en tak til minkavlerne. Der er brug for en oprigtig og dybfølt undskyldning for den behandling, de er blevet udsat for. Undskyld.

- Og I fortjener naturligvis også en ordentlig erstatning efter ekspropriationsreglerne, og I fortjener - som alle danskere - en regering, der respekterer grundloven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan ikke bevare vores demokrati til fuld og så samtidig lade denne regering fortsætte, som om der intet er sket, sagde Alex Vanopslagh.

rich-media-5
Pladsen mellem kunstmuseet Aros og det gamle ridehus var fyldt ganske godt op med fremmødte demonstranter. Foto: Frederik Olsen.