Færgen fra Fynshav på Als til Bøjden på Fyn, måtte sejle tre gange for at 20 traktorer fra Sønderjylland med over.
På Fyn går turen mod Storebæltsbroen, hvor yderligere 17 traktorer stimler til konvojen.

De 37 traktorførere holder senere pause hos en landmand på Fyn, hvor de kan få hvilet lidt og få spist aftensmad, inden turen går videre mod Storebæltsbroen, der skal krydses klokken fire i nat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal have en hyggelig tur og vi følges ad alle mand. Så må vi se om vi kan gøre en forskel i København, i den her triste situation vi står i, fortæller Søren Hansen.

rich-media-2
Der skal ikke herske nogen tvivl om hvor i landet opbakningen kommer fra. Privatfoto.

Opdatering klokken 17.00

rich-media-3
De sidste traktorer ankommer til Bøjden havn. Privatfoto.
rich-media-4
Flot lysshow på Bøjden havn. Privatfoto.

De sidste traktorer ankommer til Bøjden på Fyn, og turen går videre over Fyn. Konvojen gør pitstop hos en fynsk landmand, for at spise aftensmad og få lidt søvn, før turen går over Storebæltsbroen.

Opdatering kl 19.00

rich-media-5
Privatfoto.

Gruppen er nået til Årslev på Fyn, hvor landmand Sten Andersen har åbnet sin lade for natten, så alle traktorerne kan holde i ly for frosten.

rich-media-6
Privatfoto.

Traktorførerne har indlogeret sig i en gildesal hos Anders Rasmussen i Årslev. Her serveres pizza for gruppen, stemningen og humøret er højt og snakken går. Inden længe er det tid til en kort nattesøvn, for traktorerne startes op igen klokken 02.45 for at køre mod Monarch ved Nyborg, der er samlingssted for alle der skal over Storebæltsbroen.

Klokken 04.00 eskorterer politiet cirka halvdelen af de 86 traktorer over Storebæltsbroen. Den sidste halvdel lukkes over klokken 04.45.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opdatering klokken 21.00

rich-media-8
Privatfoto.

Traktorhelte skal også sove. Det er blevet tid til at få nogle timer på øjet, så soveposer og luftmadrasser er fundet frem.
Vækkeuret ringer igen klokken 01.45, og traktorne må genoptage turen mod København.
Godnat.

Opdatering klokken 06.30

Klokken 02.00 startede traktorerne op igen, og satte kursen imod Storebæltsbroen.

rich-media-9
Morgenfriske traktorførere klar til at krydse Storebæltsbroen. Privatfoto.

Turen over broen gik som planlagt. Gruppen kørte videre mod København, og gjorde stop på Borreby gods.

I starten af planlægningen var det meningen at broen skulle passeres fredag aften klokken 22.00, og de skulle der have overnattet på Borreby gods. Så blev brotiden ændret til lørdag morgen klokken 04.00, og planen måtte ændres. Der er heldigvis kæmpe opbakning fra hele landet, så det gik hurtigt med at finde en ny overnatningsmulighed på Fyn, og Borreby gods stod klar med morgenkaffen i stedet for.

rich-media-10
Morgenkaffe på Borreby gods. Privatfoto.

Konvojen er nu på vej mod Sivertsen A/S i Roskilde. Det er samlingssted for de traktorer der skal eskorteres af politiet ind på Langelinie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man vil med i demonstrationen med sin traktor, skal man møde op på et af de samlingssteder der er oplyst på Oprør fra Landets hjemmeside.
Tilmelding er ikke nødvendig, men en god idé for at give arrangørerne et overblik.

Opdatering klokken 10.00

rich-media-12
Privatfoto.

Konvojen er nået til Sivertsen A/S i Roskilde, og afventer at politiet kommer og eskorterer alle traktorerne videre.
Der er mødt rigtig mange traktorer op, der bakker op omkring demonstrationen.

Den sønderjyske flok blev modtaget i Roskilde med klapsalver og forfriskninger.

Opdatering kl 12.00

Sidst på formiddagen begynder traktorerne at ankomme til København. Først kørte de ind på Christians Brygge, derfra videre forbi Christiansborg til Langelinie.

Langs vejene stod der glade publikummer og flagede med dannebrog. Der var klapsalver og jubel over de mange traktorer og deres budskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-14
Politiet sørgede for at dirigere trafikken, i stedet for at dele bøder ud. Foto: Morten Damsgaard.

Alle steder herskede der god ro og orden. Der var god stemning iblandt alle de deltagende demonstranter, publikummer og myndigheder.

Opdatering kl 18.00

De trætte, men stolte traktorhelte er på vej hjem mod Sønderjylland igen. Storebæltsbroen åbner for traktorer klokken 22.00.

- Vi tager et nap nu her, også kører vi over den gamle Lillebæltsbro senere og direkte hjem, skriver Søren Hansen.

Opdatering klokken 00.00

Traktorgruppen fra Sønderjylland er nu kommet over Storebæltsbroen, og fortsætter videre mod Middelfart og den gamle Lillebæltsbro.

Da gruppen landede på Fyn, stod der 50-100 jublende tilhængere og gav klapsalver og jublende tilråb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi her på redaktionen ønsker gruppen god tur hjem, og tak for billeder.

rich-media-16