Den uanstændige, statsstøttede masse-dyremishandling skyldes amatørisme og uigennemtænkt hastværk, skriver Jan Lorentzen i dette debatindlæg.

Det er svært ikke at blive rystet over de billeder og videoer af mildest talt mislykkede minkaflivninger, der i disse dage oversvømmer de sociale medier.

Mange af minkene dør slet ikke i processen, men ligger efterfølgende og gisper efter vejret i overfyldte containere, mens de langsomt klemmes ihjel - og nogle mink er endda blevet brændt levende!

Denne uanstændige statsstøttede masse-dyremishandling skyldes tydeligvis både amatørisme og uigennemtænkt hastværk og sætter jo vi andres "forbrydelser" noget i relief:

I 21 år har jeg leveret op til 7.000 slagtesvin årligt til Danish Crown. Én gang - altså som i én eneste gang i alle disse år - har jeg fået en anmærkning, nemlig da én gris forleden havde ét halebid. Minsandten om ikke chaufføren nu skal forsvare dén episode i byretten!

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men regeringens udsendte aflivningshold har jo blot begået menneskelige "fejl", lyder det. Tænk, hvis vi danske landmænd - som er internationalt berømmet for vores dyrevelfærd og som alligevel har været forfulgt af de nationale myndigheder i årevis - kunne nøjes med samme undskyldning, næste gang staten jagter os for petitesser.