Lyt til artiklen:

Kritik af regeringen vækker både begejstring og forargelse

00:00
Hastighed: ???x
01:53

KOMMENTAR: Da Mette Frederiksen onsdag eftermiddag meddelte, at regeringen havde besluttet at aflive alle danske mink i en lynaktion over kun 10 dage, sendte det chok-bølger ud over alle os, der arbejder i eller tæt på landbruget.

Umiddelbart i forbindelse med statsministerens pressemøde skrev jeg derfor en leder på maskinbladet.dk, som formidlede det chok og den forargelse, jeg også selv sad med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg skal medgive, at temperamentet på det tidspunkt var i det røde felt, og det bærer enkelte ordvalg også præg af. I de snævrere landbrugskredse, som artiklen i første omgang nåede ud til, var det dog alligevel tydeligt, at lederartiklen satte ord på lige præcis den frustration og forargelse, som folk sad med rundt omkring på de danske landbrug.

Men da artiklen gennem massive delinger på de sociale medier nåede uden for landbrugskredse, var det tydeligt, at særligt ordvalget vakte forargelse. Og jeg skal medgive, at det er provokerende. Og det kan være både godt og skidt. Det er godt, fordi det er medvirkende til at bringe budskabet langt omkring, men det er skidt, fordi det i nogle tilfælde fjerne fokus fra kernen i budskabet. Og det har åbenlyst også givet anledning til mistolkninger og fordrejninger, hvor jeg lægges ord og holdninger i munden, som jeg ikke har.

Det helt centrale i kritikken herfra er, at statsminister Mette Frederiksens regering tager beslutninger af meget alvorlig karakter uden at konsultere Folketingets partier. Ikke engang regeringens støttepartier. Og tilsyneladende også uden at indhente yderligere faglige vurderinger, som måske kunne have understøttet en mindre drastisk beslutning.

Regeringens beslutning er værre end alvorlig for de mange familier, som nu får knust deres fremtid. Det er uanstændigt og hensynsløst. Sådan en enerådende adfærd hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Det er det, det handler om.

Læs også om partiernes kritik af regeringens håndtering.