Lyt til artiklen:

Nyvalgt formand for L&F: Vi vil behandles ordentligt

00:00
Hastighed: ???x
02:21

- Dansk landbrug forandrer sig. Vi vil gerne forandre. Men vi vil behandles ordentligt, sagde Søren Søndergaard i sin tale til de delegerede.

Den nyvalgte formand blev valgt enstemmigt og fik stående klapsalver på dagens delegeret møde. Også Thor Gunnar Kofoed blev genvalgt som næstformand i l&F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Søndergaard ønsker et Landbrug & Fødevarer helt tæt på medlemmerne - og alle danske landmænd. Han ønsker et L&F der samler landbruget.

- For der er udfordringer nok. I landbruget taler vi meget om vejret. Det er derfor helt passende at sige, at det til tider blæser og hagler ned med udfordringer.

Den nye formand nævnte:

- Vandplaner & Dyrevelfærdsplaner

- Efterafgrøder & Datotyrani

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Afrikansk Svinepest & et verdensmarked udfordret af Covid-19

- Overambitiøse NEC-direktiver & snærende ammoniakkrav

- Og ikke mindst et ambitiøst folketing der nu taler om CO2 afgifter

- Det kræver et stærkt Landbrug & Fødevarer at stå op imod og med faglighed anvise andre og klogere løsninger. Sidste år stod Mette Frederiksen på denne talerstol og sagde: "Det er historieløst og identitetsløst at tro, at vi kan undvære dansk landbrug. Danmark er et landbrugsland". Det er kloge ord fra statsministeren, sagde den nye formand.

Urimelig behandling

- Men det virker som om, man fuldstændig har glemt det, eller at myndighederne ikke har lyttet efter, når man ser på den urimelige behandling, man udsætter vores kollegaer der har mink, for i disse dage. Sjældent er en branche blevet udsat for så meget, der bare slet ikke er i orden. Vi vil behandles ordentligt. Og bliver vi ikke det, skal vi gøre højlydt protest, sagde Søren Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nuværende næstformand Thor Gunnar Kofoed blev genvalgt til posten. Han takkede for valget og gav samtid udtryk for sin bekymring for, hvad regeringen kan finde på. Han mindede de delegerede om, at sidste år lancerede regeringen en plan for efterafgrøder dagen efter delegeret møde, og i år har samme regering planlagt et udspil om miljø og klima på fredag - to dage efter delegeret møde.

- Begge udspil har der ikke været nogen som helst dialog eller samarbejde omkring. Jeg er bekymret for, hvad regeringen nu kommer med, sagde den nyvalgte næstformand.