Der er ingen logik i regeringens strategi for aflivning af mink, og det er måske derfor, fødevareministeren er svær at få til at give en forklaring.

Mogens Jensen (S) fremstår som en brutal minister, der sekunderet af Fødevarestyrelsen sparker løs på en branche, som i forvejen ligger ned.

Både smittede og raske minkbesætninger skal ifølge ministeren og Fødevarestyrelsen aflives, uden at der kan gives fagligt funderede begrundelser. Eller måske er det statsminister Mette Frederiksen (S), der er den brutale, og Mogens Jensen, som bare er en villig lakaj, der gør præcis som bossen siger, uanset hvor brutale ordrer hun udsteder?

Mogens Jensen har ellers turneret med en jovial og venlig udstråling, når han i forskellige sammenhænge har mødt landbruget. Men i sagen om smittede mink og regeringens aflivningsstrategi er Mogens Jensen svær at få til at stille op og forklare og forsvare strategien. Behovet for ministerens forklaring stiger ellers i takt med, at vidensgrundlaget udbygges, og regeringens aflivningsstrategi kommer til at fremstå som et fagligt vildskud med katastrofale konsekvenser.

Meget tyder derfor på, at det er statsminister Mette Frederiksen, der trækker i trådene i sagen om covid-19-smittede minkbesætninger. Og hun har jo slået sig op på at være skarp, kontant og uden nåde i kampen mod covid-19. Hun skyder billedligt talt fra hoften med initiativer og restriktioner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Aflivning af mink er bare et af de initiativer, som skal underbygge regeringens handlekraftige tilgang til corona-bekæmpelsen, og det spiller tilsyneladende ingen rolle, at myndighederne har manglet viden om, hvordan smitten har spredt sig, og hvordan den har indvirket på dyr og mennesker.

Alligevel har kursen været kontant og har dikteret aflivning af både syge og raske besætninger ud fra en meget tilfældigt fastsat afstandsgrænse på 7,8 kilometer - som ingen har kunnet begrunde.

Minkavlerne har længe sagt, at de kun kan se måger som årsag til smittespredningen. Myndighederne har afvist minkavlernes mistanke som usandsynlig og har ikke interesseret sig for mistanken.

Det har frustreret mange minkavlere, og nogen har foreslået, at man bare kunne skyde nogle måger og undersøge dem for at få vished i stedet for blot at stole blindt på myndighedernes arrogante afvisning.

Næsten en måned efter, at aflivningsstrategien blev præsenteret, har Københavns Universitet i øvrigt fundet smitte på foden af en måge.

De smittede mink har i øvrigt kun været let syge i nogle få dage, og når aflivningstropperne er nået frem, har det i nogle tilfælde været raske mink, der skulle aflives, selvom de havde været syge.

Minkene fejler dermed ikke længere noget og kunne sandsynligvis uden problemer fortsætte med at leve og producere. I det lys virker det mildest talt absurd, at regeringens kompensationsordning for driftstab ikke yder fuld erstatning i modsætning til de besætninger, hvor minkene endnu ikke er smittede.

Meget tyder også på, at minkvarianten af covid-19 ikke rammer så hårdt, som den variant, vi kender hos mennesker, og den ser heller ikke ud til at være lige så smittefarlig. Det er der dog endnu ikke videnskabeligt bevis for. Men det bør undersøges hurtigst muligt, og imens burde tvivlen komme minkene til gode, så aflivningerne stoppes.