Lyt til artiklen:

Kæmpe brøler fra SSI medførte udskamning af minkavlere

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Det har været hård kost for de danske minkavlere at kunne læse i medierne, at Statens Serum Institut "forgæves har forsøgt at få minkavlerne til at oplyse, hvem der arbejder på minkfarmene", i form af et spørgeskema, SSI påstod at have sendt til 926 minkavlere to gange i juli, skriver Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

Nu viser det sig, at SSI ikke havde orden i eget penalhus; spørgeskemaet skulle have været udsendt til 926 minkavlere, men skemaet nåede kun frem til to avlere. Resten har intet modtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan undre sig dybt over, at SSI ikke allerede med en ikke-eksisterende svarprocent tjekker deres egne systemer. I stedet sender SSI en overlæge i byen, tre måneder efter at undersøgelsen er afsluttet, med en skarp og uretfærdig kritik af minkavlerne. Hvis undersøgelsen var så vigtig for smitteopsporingen, kunne man have forventet handling fra SSI, men instituttet har siddet på hænderne. Det ryster tilliden til SSI, siger formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen.

Kritik i landets aviser

Det var Dagbladet Information, som bragte historien i Lørdagsavisen og samtidig valgte Dagbladet Information at sende den fejlagtige historie ud via Ritzau som en citathistorie.

SSI's Brian Kristensen gik til makronerne i avisen:

"Brian Kristensen er overlæge ved SSI, hvor han er med i en gruppe, der beskæftiger sig med smitten mellem mink og mennesker. Han bekræfter, at der stadig kun er én minkavler, der har indsendt oplysninger om sine ansatte.»

- Vi sendte anmodningen ud to gange, fordi vi var lidt paf over, at kun én havde svaret i første omgang,« siger han. »Men vi kan ikke kræve, at de skal svare.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Historien om de manglende svar fra minkavlerne kom efterfølgende i andre medier blandt andet med overskriften: "Minkavlere klapper i over for myndighederne."

Storm af vrede avlere

Det medførte en storm af vrede minkavlere, som i grad den følte sig sat i skammekrogen af en offentlig myndighed. Det fik langt om længe SSI til at tjekke, om de overhovedet havde sendt spørgeskemaet ud. Og det havde SSI altså ikke.

Danske Minkavlere vil holde øje med, at SSI følger en rettelse til dørs i alle medier, som har bragt den fejlagtige historie, som også har været anvendt af politikere. Og så har Danske Minkavlere bedt SSI undskylde til de minkavlere, som instituttet har udskammet.