Lyt til artiklen:

Udbrud af covid-smitte på minkfarm ved Holstebro

00:00
Hastighed: ???x
01:26

Der er nu udbrudt corona på en farm i området med den formentlig største klynge af minkfarme i Danmark. Der er tale om det første udbrud i området, skriver Finans.

Holstebro Kommune 111 minkfarme, men er hidtil gået fri af smitten på minkfarme. 18-20 af kommunens samlede farme ligger i en radius af 7,8 smittezonen, som betyder aflivning af ikke smittede dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er omkring 20 minkfarme i zonen, og nogle af dem er temmelig store. Der er rigtig mange minkfarme hele vejen rundt om Holstebro, fortæller Ib Lundgård, der er formand for Holstebro Pelsdyravlerforening, til Finans.

Regeringens mink-strategi er at aflive alle mink i en radius på 7,8 kilometer fra den smittede farm.

Fødevareminister Mogens Jensen skal i dag i samråd om netop denne strategi.

Minkavlerne i Holstebro Kommune har været forberedt på, at coronaen pludselig kunne ramme dem. Indtil i dag har der i flere dage kun været én farm under mistanke i området.

- Det er virkelig træls. Jeg havde håbet på det bedste, fordi dyrene fortsat spiste normalt på farmen, og der ikke var tegn på sygdom. Men det er da virkelig trist for dem, som bliver berørt, siger Ib Lundgaard, formand for de lokale avlere til Dagbladet Holstebro Struer.