Lyt til artiklen:

Enhedslisten ser ingen fornuft i at destruere raske mink

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Hos Enhedslisten mener man det er fornuftigt at nedslagte besætninger, der er syge med covid-19, men man har meget svært ved at forstå det rimelige i at raske mink også skal slås ned lige nu.

Det burde kunne klares med nogle strengere restriktioner, fortalte Søren Egge Rasmussen der er dyrevelfærdsordfører og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget for Enhedslisten i uge 43 til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For eksempel kunne man have øget restriktioner endnu mere for de mennesker, som kommer ind på farmene. Jeg synes vores store dilemma er her, at vi endnu ikke ved hvad smittebæreren er, udover at vi ved, det er mennesker.

Søren Egge Rasmussen mener det er svært at agere, når man ikke kender den nøjagtige årsag til smittespredningen. Kendte man årsagen ville det være nemmere at acceptere, lyder det fra Enhedslisten, hvor man mener at der mangler fornuft i den strategi regeringen lige nu ruller ud.

- Hvis det for eksempel er fluer, som kan flytte smitten, så er det måske rimeligt nok at forsøge at sanere, måske også inden for de her 7,8 kilometer fra en smittet farm, men jeg har svært ved at se det rimelige i, at man skal destruere mink som er raske, og som står overfor at blive pelset lige om lidt, fortæller Søren Egge Rasmussen til Maskinbladet.

Spørgsmål til ministeren

Søren Egge Rasmusen har selv stillet spørgsmål til ministeren, da han mener det er er uklart, hvad minkavlerne må og ikke må, når minkene er blevet destrueret.

- Må de så om en måned eller to tage mink ind igen og starte en ny besætning? Det synes jeg er uklart. Vi er jo nødt til at forholde os til, hvad der skal ske på de her landbrug, lyder det fra Søren Egge Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Enhedslisten har man stillet et beslutningsforslag om at afvikle minkavlen i Danmark, og det forslag kommer til behandling i Folketinget den 26. november, og Søren Egge Rasmussen mener at tiden er moden til at standse hele produktionen med mink i Danmark.

- Jeg synes, det er nu man skulle udnytte at afvikle minkavlen. Når man kigger på tal fra Danmarks Statistik, så har minkavlen de sidste fire år givet underskud, og det giver det nok også i år, så jeg vil håbe, der er flere minkavlere, der kigger på bundlinjen og siger, nu er det nok.

Der er åbent samråd om minkavlernes tragiske situation i Miljø- og Fødevareudvalget den 28. oktober klokken 13.00.