Onsdag opnåede landbrugsministre enighed om holdning til en grønnere landbrugsreform i EU.

Onsdag blev de europæiske landbrugsministre enige om holdningen til en aftale, der skal gøre landbrug i EU grønnere.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg gik til forhandlingerne med to mærkesager: En ambitiøs grøn øremærkning og et ønske om at give landbrugerne incitament til at lade mere natur udvikle sig på deres marker. Vi fik en grøn øremærkning og vi fik sat et klart dansk fingeraftryk i forhold til at give landbrugerne de rette incitamenter på det grønne område, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Udgangspunktet for forhandlingerne var Kommissionens forslag, hvor medlemslandene som noget nyt skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger kendt som "eco-schemes". Kommissionens forslag indeholdte dog ikke noget krav om hvor stort et beløb, som medlemslandene skal afsætte til dette formål. Trods stor skepsis fra en række central- og østeuropæiske lande lykkedes det at nå et kompromis med et krav om øremærkning på 20 procent. En del af kompromisset blev, at øremærkningen indfases de første år på en fleksibel måde, hvor medlemslandene i sidste instans kan omprioritere midler til andre formål, hvis alle muligheder for at anvende midlerne til grønne formål har været afsøgt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er positivt, at der er enighed om en grøn øremærkning for det er et centralt redskab for at sikre EU's grønne ambitioner og samtidig få alle medlemslande til at bidrage. Jeg havde gerne set en mere ambitiøs tilgang, men heldigvis ser det ud til, at Europa-Parlamentet kommer med et grønt mandat, så det er muligt, at det endelige kompromis kan blive mere grønt, siger Mogens Jensen.

Fødevareministeren ankom også til forhandlingerne med et andet centralt grønt krav. I dag har landbrugerne incitament til at fjerne små grønne eller våde områder fra deres marker, da landbrugerne ellers bliver trukket i støtte. Det samme gælder, hvis landbrugerne for eksempel går ind i projekter, hvor dræn afbrydes og vandniveau genetableres på marker af klimahensyn. I Rådets holdning lægges der op til, at medlemslandene selv kan beslutte om det fremadrettet skal være mere fleksibelt.

- Det er en kæmpe sejr, at vi ikke længere tænker landbrugsstøtte meget firkantet. Traditionelt set har landbrugsstøtte - af gode grunde - været fokuseret på at sikre EU's fødevareforsyning. I dag har vi en langt mere grøn tilgang til landbrugsproduktion, og det skal afspejles i landbrugsstøttens regler. Derfor er jeg glad for, at vi i denne aftale signalerer, at medlemslandene skal kunne belønne de landbrugere, der gør noget godt for natur, miljø og klima, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Kommissionens forslag til en reform af EU's landbrugspolitik kom i juni 2018, men mange medlemslande har ikke villet fastlægge de grønne ambitioner, før de kendte budgettet for 2021-2027. Budgettet faldt først på plads efter et møde mellem EU's stats- og regeringschefer i juli 2020.

Med Rådets holdning på plads kan der indledes forhandlinger om det endelige kompromis med Europa-Parlamentet, som også i denne uge ventes at fastlægge sin holdning til reformen. Det ventes, at disse forhandlinger vil blive afsluttet i begyndelsen af 2021, skriver ministeriet.

Glæde hos L&F

Hos Landbrug og Fødevarer falder nyheden om aftalen i god jord.

-Det er positivt, at der er indgået en aftale i ministerrådet. Det er næsten halvandet år, siden Europa-Kommissionen fremlagde sine forslag, og landmændene har brug for afklaring om deres vilkår, siger Martin Merrild, formand i Landbrug og Fødevarer.

-Vi har presset på for, at EUs landbrugspolitik skal have fokus på at understøtte en bæredygtig produktion af fødevarer. Det er vigtigt, at vi sikrer en fortsat opbakning fra befolkningen til den fælles landbrugspolitik. EUs borgere og ikke mindst landdistrikterne har kæmpe fordele af, at vi er konkurrencedygtige ikke bare på vores hjemmemarked, men også globalt.