Efterafgrøder: Fra datotyranni til satellitovervågning

I Sønderjylland har man meget svært ved at se meningen med de nuværende efterafgrøderegler, og derfor drager en delegation fra Kolding Herreds Landbrugsforening og Sønderjysk Landboforening den 21. oktober til Christiansborg, hvor man har fået 15 minutter til at fremlægge sin sag for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Politisk ansvarlig for planteavl i Sønderjysk Landboforening Søren Laustsen ser frem til at fremlægge for politikerne, at skrivebordsløsningerne, der lige nu er i funktion på de danske marker, hverken er den bedste løsning for miljøet eller økonomien.

- Vi skal væk fra det her dato-tyranni omkring den 20. august, som er en stress-faktor og også nogle gange umuligt at overholde i forhold til sæsoner med problemer i høsten med hensyn til nedbør og sene høstperioder, fortæller Søren Laustsen, som med sig har et forslag til en mere smidig model.

- Vi foreslår, at man går over på en biomasse-model i stedet for, så man siger, at landmanden er forpligtet til at have 100 procent grønne arealer om vinteren, og man skal opnå en vis mængde biomasse, men at man er fritstillet i forhold til, hvordan man kommer frem til den biomasse, fortæller Søren Laustsen til Maskinbladet om et af de forslag, politikerne vil få forelagt.

Kontrolmæssigt mener Søren Laustsen at sådan et system vil være meget nemmere at styre, da overvågningen vil kunne foregå via satellit, og det mener man hos de to foreninger er en fremtidssikret løsning, der vil lette både kontrollen og planlægningen i driften.

- Vi har allerede i dag satellitter der overvåger vores brakmarker, hvor der er slåningskrav og andre ting, så vi mener jo sådan set, at vi ligeså godt kan anvende den teknologi, der er der, og så gøre det på den måde.

Hos landboforeningerne er man klar over, at ikke to sæsoner er ens, og der vil være år, hvor reglerne vil være svære at overholde, og derfor vil deputationen fortælle politikerne, at det bør være muligt at optjene kredit på de gode år, så der også er noget at tære på i år, hvor vejret spænder ben for ambitionerne.

Regionale forskelle

Imens deputationen vil fremlægge en overordnet plan for, hvordan efterafgrøderne kan blive vekslet til løsninger, der i høj grad også giver mening for landbruget, så har de også en helt konkret sag med, som skal åbne politikernes øjne for de utilsigtede virkninger af etablering af efterafgrøder på tung lerjord ved Jyllands østkyst.

Som reglerne er nu, er der steder, hvor der er krav om op til 50 procent efterafgrøder, og det gør det ifølge Søren Laustsen svært at praktisere et godt landmandskab med et godt sædskifte, hvis landmanden skal tvinges til at etablere vårsæd hvor der er god økonomi i at avle vinterhvede.

Seges har lavet beregninger på markbruget for landmanden Preben Brammings bedrift ved Haderslev, ligesom man også har regnet på hvor meget foderomkostningerne til Prebens grise stiger, og hvor meget mere soja-skrå, der skal importeres, når han går fra 15-20 procent efterafgrøder og op til 50 procent efterafgrøder.

Det sidste punkt på dagsordenen er at forklare, at efterafgrødekravene dybest set ikke giver mening i forhold til de østvendte jyske fjorde, hvor tilbageholdelsestiden i vandet blot er 4-5 døgn.

- Det virker det ikke særlig logisk, at man skal så efterafgrøder og tilbageholde eventuelt kvælstof her i efteråret, når det nu er forårsudledningen der er problemet i forhold til algevækst, fortæller Søren Laustsen, som har forberedt sig grundigt til mødet, så de vigtige budskaber kan blive leveret skarpt og forståeligt på et kvarter.