- Svinebedrifter bør samles i industrizoner

Den nystiftede forening mod dansk svineproduktion vil onsdag præsentere 10 af deres synspunkter om svineproduktion i Danmark for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Foreningen vælger konsekvent at kalde de danske svinebedrifter for svinefabrikker, da de mener store dele af de tidligere selvejende landbrugsbedrifter har udviklet sig til egentlige fabrikker ejet af såkaldte "svinebaroner" under mangeartede selskabsformer med mange bedrifter og mange tusinde hektar jord.

Landsforeningen mod Svinefabrikker vil under deres foretræde for udvalget fremføre nogle af deres synspunkter, som de mener landbrugs- og fødevareordførerne bør kigge på.

- Landbrugets industrilignende produktionsenheder bør ligge i og udpeges til at ligge i dertil indrettede industrizoner. De bør reguleres under samme lovgivning som anden industri. I dag er kommunerne bundet. Så længe rammebetingelserne er opfyldt, kan kommunerne ikke give afslag på ansøgninger til udvidelse af svineproduktion. Dette må og skal ændres, mener landsforeningen.

Helene Hansen, formand for landsforeningen fortæller, at foreningen arbejder for at give kommunerne deres medbestemmelse tilbage, når det gælder godkendelse af husdyrbrug i landzonerne.

Med landbrugspakken i 2017 overgik reguleringen til af svinebedrifter til statslige regler, og kommunerne fik frataget retten til at lave lokale helhedsvurderinger.

- Vi ønsker landbrugspakken rullet tilbage, således at nærdemokratiet igen kan fungere i kommunerne. Desuden skal der genindføres reel kontrol med brug af pesticider, med gylleudbringning og miljøgodkendelse til spredning af gylle på egne og forpagtede jorde, siger Hele Hansen, formand for foreningen.

Udviklingen af større svinebedrifter bliver bekræftet af tal fra Danmarks Statistik der viser, at antallet af bedrifter med svin over 500 er vokset fra 198 bedrifter i år 2000 til 940 bedrifter i år 2018.