Kvælstof er mere ven end fjende, og spildevand bør omdefineres fra noget der renses, til "vand med næringsstoffer," der skal udnyttes, skriver Jørn Rasmussen i dette debatindlæg.

Grundlaget for liv her på vores dejlige blå planet, kaldet jorden, er indviklede økosystemer med kontinuerlige kredsløb. Når vi påvirker disse kredsløb - i det her tilfælde næringsstofkredsløbet - skal vi gøre det med brug af færrest mulige ressourcer.

Fødegrundlaget for mennesker og dyr er planter på landjorden.
Hvis det er en fisk, vi ønsker på tallerkenen, er det alger i havet.

Hvis der ingen mennesker var på jorden ville mængden af dyr et givent sted aldrig blive større end den tilgængelige mængde planteføde tillod. Dyrenes efterladenskaber virker i den situation som gødning og næring til ny plantevækst og kredsløbet er intakt.

Den regel har mennesket for længst tilsidesat. Husdyr opdrættes i dag koncentreret i store industrilignende staldanlæg og mennesker klumper sig sammen i store byer, så foder og fødevarer må hentes over større afstande.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Bonden kender godt værdien i husdyrenes efterladenskaber og den bliver derfor jævnt fordelt på hans marker som værdifuld gødning til næste års afgrøde.

Tidligere gjorde man noget lignende med menneskers efterladenskaber. F.eks. opsamlede natmændene i København lokumsspandenes indhold til gavn for omkringliggende tomatgartnerier og grønsagsdyrkere.

I dag behandler vi menneskers efterladenskaber helt anderledes "hygiejnisk."

For at undgå smitterisiko og lugtgener har vi valgt at blande vores efterladenskaber op med drikkevand, gemme det væk i kloakker og samle det i store renseanlæg. Med fuldt overlæg og et ikke ubetydelig energiforbrug overføres spildevandets indhold af kvælstof til atmosfæren. Fosfor bundfældes typisk som jernfosfat, så det udgør en del af slammet. Men nu findes fosfor i en metallisk forbindelse, som er mindre tilgængelig for planterne og kvælstof er slet ikke tilgængelig da den er sendt op i atmosfæren.
Efterfølgende bindes atmosfærens kvælstof på ny til plantetilgængelig kunstgødning. Processen er dog ret energikrævende. To gange energispild!

Så her har vi balladen, kredsløbet er brudt. Planterne mangler næringsstofferne.

For at sætte det lidt i perspektiv, kan der fra én persons årlige efterladenskaber, primært urin, høstes 260 kilo korn. Blev efterladenskaber fra hele landets befolkning udnyttet, kunne et areal svarende til landbrugsarealet på Fyn undlade at bruge anden form for kvælstofgødning.

Landbrugets måde

Landbruget kører "spildevandet"/gyllen ud på markerne. Bakterier og mikroorganismer omdanner det til ny plantenæring, som bliver til ny biomasse. Vel at mærke uden at efterlade slam eller andre miljøfremmede stoffer til det marine miljø.

Her bruges hverken energi til at fjerne eller genindvinde kvælstof. Fosfor og kvælstof bliver direkte omsat og bundet i ny biomasse - via et samspil af mikroorganismer, fotosyntese og solens lysenergi - som på ny kan indgå i fødekæden.

rich-media-1
Hvis man vil noget seriøst med den grønne omstilling, der samtidig aflaster finansloven, så ophæv de mange idiotiske dyrkningsrestriktioner omkring landbrugserhvervet, mener Jørn Rasmussen. Pressefoto.

Derfor, jo før vi erkender, at nok så forfinet ingeniørkundskab aldring vil kunne matche naturens enestående måde at løse det her affaldsproblem på, desto bedre. Jeg tillader mig at citere Brorson med en lettere omskrivning: "Gik alle ingeniørfirmaer frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde".

Ikke et ondt ord om ingeniører, men de skal have hjælp fra andre faggrupper på det her stadie.

I det hele taget har vi mennesker godt af at komme tættere på naturen.

Ikke mindst for børn må det give mere mening, at de ser, hvordan vores efterladenskaber på en enkel og gavnlig måde kan anvendes til ny plantevækst, fremfor at de på en skoleudflugt skal duperes med synet af et højteknologisk renseanlæg med fortællingen om, at det er grønt og bæredygtigt.

Den sande historie om de højteknologiske kommunale renseanlæg i dagens Danmark kan måske forklares med lidt tal.

Fra Danvas årsrapport 2017 kan de samlede udgifter til spildevandsrensning udledes som følgende:

70 procent alene til kloaktransportnettet

22 procent til selve renseanlæggene

8 procent til administration mv.

Det ses at den voldsomme udbygning af kloaknettet er en stor økonomisk belastning for de tilsluttede brugere. Samtidig er der en udfordring med aggressive dampe fra den organiske nedbrydningsproces, der tærer på rør og pumper og uhumske overløb, der både kan skyldes regnbyger og indtrængning af grundvand.

Restprodukt fra renseprocessen er i omegnen af 600.000 ton slam på landsplan, som end ikke kan bruges til gødning pga. opblanding af miljøfremmede stoffer af forskellig art.

Så rensningen er ikke tilendebragt, men blot ændret fra én tilstand til en anden. Fra spildevand til slam og til CO2-udslip, hvis energiforbrug kommer fra fossile brændstoffer.

Basis for rensningen af spildevand er mikroorganismer, hvad enten det er høj- eller lavteknologisk.

Men da spildevand er ledt sammen fra et stort område, har bakterierne kun 1-3 dage til at nedbryde de organiske forbindelser. Af øvrige miljøfremmede stoffer er der meget, der ikke kan nå at blive nedbrudt. Mig bekendt er der ingen endnu, der har drukket et glas af det "rensede" spildevand fra et højteknologisk renseanlæg. I modsætning hertil vil enhver landmand med glæde drikke et glas af det vand, der udledes fra hans drænrør. Dem, der renser spildevand med lavteknologiske grønne løsninger (rodzoneanlæg), har også demonstreret "vandglasprøven".

Mere ven end fjende

Kvælstof har altid været betragtet som en ven, der var gavnlig for plantevækst. Men pga. nogle katastrofale fejlkonklusioner omkring en NPO-redegørelse og nogle døde hummere har det siden omkring år 1986 været en fjende, der skulle elimineres med alle midler.

Hypotesen med, at nitratkvælstof i det marine miljø bidrager til øget algevækst, der bundfældes og forårsager iltsvind, er aldrig verificeret med en videnskabelig metode. Hvilket er skandaløst. Vi frigiver jo heller ikke lægemidler alene ud fra en hypotese om, hvordan de virker!

Vi har også set fra naturudsendelser i TV, at i de verdenshave hvor der er flest næringsstoffer flokkes fiskene.

Så det er ikke næringsstoffer, der er problemet. Det handler om det rette forhold mellem kvælstof (N) og fosfor (P), så sunde alger, der kan indgå i fødekæden, dannes. Som bekendt medgår der 1.000 kg alger via fødekæden til 1 kg konsumfisk.

En fremtidig spildevandsbehandling, der bygger på naturens præmisser, vil jeg her til sidst knytte et par kommentarer til.

Det kan kun lade sig gøre ude på landet, tænker de fleste nok. En tagrørsskov lidt udenfor Næstved kunne omsætte spildevand fra 180.000 personer, har en civilingeniør på baggrund af fuldskalaforsøg konkluderet. På Christiania har de også lavet nogle grønne løsninger i mindre skala.

Ellers tænker jeg, at man starter med at afskære kloaknettet fjernest fra centrale renseanlæg. Efterhånden som man høster erfaringer med lavteknologiske grønne naturnære løsninger, bevæger man sig ind imod de større byer.

Hvis man vil noget seriøst med den grønne omstilling, der samtidig aflaster finansloven, så ophæv de mange idiotiske dyrkningsrestriktioner omkring landbrugserhvervet. Giv bonden ansvar og dispositionsretten tilbage til at gøde og passe sine afgrøder, så optimale mængder CO2 bindes i humus og biomasse.

Og i al fremtidig spildevandsplanlægning skal spildevand omdefineres fra noget der renses, til "vand med næringsstoffer" der udnyttes.