Ifølge professor Allan Randrup Thomsen giver det ikke virologisk mening med en zoneafgrænsning når man ikke kender smittevejene.

I 19 ud af 20 af de første tilfælde lå de smittede minkfarme ifølge myndighederne inden for en radius af 7,8 kilometer fra andre farme inficeret med covid-19, og efterfølgende har man iværksæt aflivning af alle mink inden for denne zone. Men ifølge professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet giver afstandskravet ikke virologisk mening.

-Så længe vi ikke kender smittevejen, så er det meget svært at lave en decideret biologisk baseret zone, fortæller Allan Randrup Thomsen til Maskinbladet og pointerer, at andre forhold end de rent virologiske må ligge til grund for zone-afgrænsningen.

-Jeg tror, det er en rent pragmatisk analyse baseret på hvad man har fundet, men rent virologisk er der ikke så meget mening i det, for der er ikke noget der tyder på, at virusset i sig selv kan bæres over så lang afstand, så der må være noget andet, efter hvad jeg kan vurdere, siger professoren.

Havde coronavirusset kunnet sprede sig så langt væk som 7,8 kilometer, så ville vi ifølge Allan Randrup Thomsen have set et meget mere udbredt smittebillede, så ifølge professoren må der være nogle helt særlige forhold, der ligger til grund for smitten imellem farmene. Og så længe kilderne til smittespredningen ikke er klarlagt vil det være svært at zone-opdele landet for at undgå smittespredning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

-Selvfølgelig kan man forestille sig, at mink er ekstremt følsomme, men det er næsten ubiologisk, hvis det er tilfældet. Det er meget få virus der kan sprede sig over så lang afstand, jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om sådan noget som mund og klovsyge der kan sprede sig over så mange kilometer, men jeg vil slet ikke mene det for coronavirus, for hvis det (virus.red) kunne det helt generelt, så ville vi have set meget mere udbredt menneskesmitte, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.