Rigtig mange uopklaret spørgsmål i forbindelse med aflivningen, men det er først når der er helt stille på farmen at de rigtig store spørgsmål kommer.

Der er store frustrationer hos minkavlerene i det meste af landet, nogle går og venter på aflivningsholdet kommer, ander går med en frygt for at deres besætning er den næste smittet og så er der dem hvor besætningen skal aflives, selvom om dyrene er sunde og raske.

Der er rigtig mange bekymringer og frustrationer for dem der går med uopklaret spørgsmål, en af dem er minkavler Thorbjørn Jepsen fra Gjøl.

- Jeg troede at der var mange bekymringer inden nedslagtningen startede, men det er først efterfølgende at det for alvor starter. Nu står jeg med en farm hvor der ikke er et dyr eller liv af anden form, som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre med, fortæller Thorbjørn Jepsen, minkavler, Gjøl.

rich-media-1
Det afventes stadig hvad der skal ske med de mange tomme haller, efter aflivningen. Foto: Emil Samsø Møller.

Når farmen er tom

Nu står farmen tom og om der nogen sinde kommer dyr der ind igen, er meget uklart. Det er en af de helt store bekymringer for den nordjyske minkavler.

- Det bekymrer mig at jeg ikke ved hvad der skal ske. Jeg ved ikke hvad der skal ske med farmen, og når jeg ikke ved hvad der skal ske med den, kan jeg slet ikke forestille mig hvad der så skal ske med mig. Det er mit livsværk, ikke bare noget der skal smuldre mellem fingrene på mig.

Farmen er nu tom, eller det vil sige, minkene er ihvertfald aflivet og kørt væk, men det giver ikke svar til den frustrede nordjyde.

- Jeg står med en farm der er tom for mink, men hvad med det andet arbejde der skal foretages? Der mangler stadig rigtig meget arbejde på farmen inden den er helt tom. Det flyder med halm i hallerne, og jeg vil mene at når det har været i kontakt med smittede dyr, så må halmen også være smittet. Det er en kæmpe arbejde at tømme en farm for halm, og det er hvert et strå der skal ud, understreger Thorbjørn Jepsen.

rich-media-2
Der venter stadig et stort oprydningsarbejde på minkfarmen. Foto: Emil Samsø Møller.

Ubesvarede spørgsmål

Listen med de mange ubesvarede spørgsmål bliver blot længere og længere, som tiden den går. Der er mangel på svar, både før, under og efter aflivningen.

- Jeg har mange spørgsmål jeg gerne vil stille, men jeg ved ikke hvem der kan give mig svaret på dem. Når man står med en farm som min, bliver jeg helt i tvivl om der nogensinde kommer dyr på farmen igen. Hvis ikke der kommer dyr ind, så er farmen ubrugelig, og dermed skal den bare rives ned. Nedrivningen er heller ikke gratis og igen er det mig der kommer til at betale, forklarer minkavleren.

Øverst på listen af de mange ubesvaret spørgsmål, er spørgsmålet om hvad Thorbjørn reelt får i erstatning.

- Der er kommet nogle tal ud, men det er bare tal for mig. Jeg ved reelt ikke hvad jeg får i erstatning endnu, og der er heller ingen der kan svare mig på det. Det tal jeg har fået at forholde mig til, skal jeg så trække diverse omkostninger fra, og dermed er tallet endnu ikke brugbart, afslutter Thorbjørn Jepsen.