Forkerte indberetninger af spildevandsoverløb skal straffes

De danske kommuner skal indberette data omkring deres udledning af regnbetingede udløb med spildevand til PunktUdLedningsSystem (PULS), men data i systemet er ofte forkerte. Specielt er der store fejl i databasen i forhold til de såkaldte Regnbetingede Udløb, der er overløb med urenset spildevand, der typisk opstår i forbindelse med regnvejr. Det viser et udtræk fra PULS med tal fra 2014 til 2018 fra udvalgte kommuner foretaget af landbrugsdebattøren Knud Jeppesen.

Efter at have gennemgået data fra alle kommuner er tallene fra 55 danske kommuner med de største fejl listet op og derved har Knud Jeppesen fundet frem til, at det står grelt til med overvågningen og databehandlingen i forhold til danskernes spildevand. Faktisk så grelt, at hvis man ser bort fra København, og kommunerne havde fulgt Miljøstyrelsens anvisning for, hvor meget hver m3 overløb må indeholde af næringsstoffer og organisk stof, så udleder de danske kommuner ca. 35 procent mere kvælstof end indberettet, cirka 40 procent mere fosfor end indberettet og cirka 35 procent mere BI5 end indberettet, baseret på mængder i de regnbetingede udløb, kommunerne selv har registreret. Og da der i mange tilfælde er tvivl om korrektheden af de indberettede mængder, kan tallene i realiteten være langt større, og hidtil har indtastning af forkerte værdier ikke ført til straf for forureneren; de danske kommuner.

Lav datakvalitet

Et gennemgående problem i den danske monitorering af spildevand er, at datakvaliteten er lav, og derfor arbejdes der i landbruget på at få politikerne til at åbne øjnene for, at der ikke er styr på spildevandet i Danmark. En af dem, der i mange år har kæmpet for at få uretfærdighederne frem i lyset, er Helge Lorenzen, konsulent for LandboSyd, og han har i september 2020 udfærdiget et notat, der samler op på nogle af de fejl, der finder sted i den danske forvaltning.

- På spildevandsområdet, der er det et problem, at kommunerne ikke laver de korrekte indberetninger. Der må jo være en vis lighed for loven, og hvis landbruget skal lave gødningsplaner og lave gødningsregnskaber og stå til regnskab for hvert eneste kilo N, de bruger, fordi man vil sikre, at miljøet bliver godt i Danmark, så kan det jo ikke være rigtigt, at nogle offentlige myndigheder skal sjuske på den måde, som kommunerne gør det, fortæller Helge Lorenzen til Maskinbladet.

Og hvis man kigger efter i PULS-databasen, så synes der at være noget om snakken.

Sammen med landbrugsdebattøren Knud Jeppesen har Helge Lorenzen også fået adgang til PULS-databasen med de nyeste tal for 2019, og her kan de gang på gang se, hvordan der ikke er overensstemmelse imellem de indtastede data fra kommunerne og Miljøstyrelsens anvisninger. Knud Jeppesen påpeger tillige, at visse kommuner vælger at indtaste andre data, end der lægges op til i anvisningen, og det fører i sidste ende til store fejl, når vandmiljøets kvælstofregnskab skal gøres op. Ligeledes står der i vejledningen fra Miljøstyrelsen, at hvis de indberettede tal ikke bliver gennemgået inden for én måned efter indsendelse bliver de automatisk godkendt - uanset om de er korrekte eller ej.

I Ringsted Kommune, hvor der årligt sker overløb med spildevand 114 steder, kan man i Knud Jeppesens notat Kommunernes indberetninger til PULS-databasen se, hvordan de regnbetingede udløb i PULS-databasen i forbindelse med udregningen af kvælstofudledningen beregnes med den forkerte faktor.

Ringsted har indberettet, at de regnbetingede overløb har et indhold på to milligram N pr. liter. Tallet på to mg/l N er det der skal benyttes ved udregning af udledning fra separatkloakerede områder, altså områder, hvor regnvand fra veje og befæstede arealer ledes uden om rensningsanlægget. Men i eksemplet her skulle være benyttet en faktor for 'overløbsvand med middelbelastning', hvor indholdet estimeres at være 12 milligram N pr. liter - altså det seksdobbelte. At der bevidst eller ubevidst indtastes forkerte data kan ifølge Knud Jeppesen og Helge Lorenzen i sidste instans få stor betydning for reguleringen af landbruget og for merforurening af vandmiljøet.

- De store mængder næringsstoffer, der udledes ekstra, må forventes at påvirke det, landbruget bliver reguleret efter, fordi, man tager hele næringsstofbelastningen af vandmiljøet i Danmark, og fratrækker punktkildernes andel opgjort i PULS-databasen - og resten, det står landbruget som ansvarlig for, fortæller Knud Jeppesen, og bedyrer, at landbruget derfor i princippet skal etablere efterafgrøder for at håndtere de næringsstoffer kommunerne udleder uden om systemet.

Knud Jeppesen er meget uforstående overfor, at han som landmand kan se åbenlyse fejl i PULS-databasens indtastninger, men at myndighederne ikke reagerer.

- Det kan de gøre fem år i træk, uden at Miljøstyrelsen har mulighed for at gøre noget, siger Knud Jeppesen med fingeren på en kolonne, der viser misforholdet imellem indtastningen i PULS-modellen og den beregnede virkelighed.

Ifølge Knud Jeppesen er der mange kommuner, der indtaster tallene fra separeret regnvand som målestok for det urensede spildevand som altså får lov til at passere ikke bare urenset men også uregistreret igennem kommunernes processer, og i alt har Knud Jeppsen og Helge Lorenzen via adgang til PULS-databasen fundet ud af, at mindst 55 kommuner har lavet forkerte indtastninger i PULS-databasen.

Kommuner skal straffes

På spildevandsområdet mener Helge Lorenzen, det er et problem, at kommunerne ikke laver de korrekte indberetninger, og at landbruget og kommunerne ikke bliver behandlet ens i bestræbelserne på at opnå en bedre tilstand i vandmiljøet. Og eftersom den opdaterede PULS-database, ikke har forbedret forholdene væsentligt, mener Helge Lorenzen, der lige nu kun er én vej frem.

- Så må de jo straffe de kommuner, som ikke gør det rigtige. Hvis landbruget skal straffes med x kroner pr. kilo N, og de skal straffes med et træk i hektarstøtten, og hvis der skal være lighed for loven, så må politikerne træffe nogle beslutninger, der sikrer, at kommunerne bliver straffet på lignende vis, siger Helge Lorenzen, som bakkes op af Knud Jeppsen som kalder situationen for et "cowboyland", hvor kommunerne lige nu næsten kan gøre, som det passer dem, da PULS-databasen giver for vide rammer for kommunerne.

- Problemet er, at de ikke skal følge denne her tabel. Hvis de selv har bedre tal eller andre idéer, så kan de i princippet bruge dem. Så derfor kan nogle af dem godt være rigtige nok, men nogle kommuner benytter helt bevidst faktorer, der ikke er i overensstemmelse med vejledningen i PULS-databasen, siger Knud Jeppsen.

Ifølge Miljøstyrelsens rapport Punktkilder 2018, der er den seneste rapport i rækken, der belyser situationen omkring spildevandssituationen i Danmark, så beskrives det, at: "Siden 2004 har den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder været på stort set samme niveau." Stort set samme niveau dækker i myndighedernes udlægning over, at der siden 2012 er sket en stigning i mængden af registrerede Regnbetingede Udløb af spildevand på mere end 30 procent, fra under 200 millioner kubikmeter årligt i perioden fra 1998 til 2012 til over 300 millioner kubikmeter fra 2013 til 2017.