Landmanden er den vigtigste whistleblower, når kommunen ikke overholder loven - skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist i dette debatindlæg.

Debat: I en tid, hvor nedbøren stiger, vandføringsevnen i stilhed føres ned, og landbrugsjordene forsumpes - så skal vi minde om, at der er juridiske lyspunkter, der beskytter landmanden mod oversvømmelser.

Flere afgørelser går således landmandens og vandføringens vej. I denne omgang skal vi tilbage til år 2015, hvor det daværende natur- og miljøklagenævn traf afgørelse i en sag om Flæbækken.

Flæbækken er et offentligt vandløb, der også er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. I sagen havde Sorø Kommune meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af Flæbækken og havde samtidig givet tilladelse til at rydde et otte meter langt kørespor langs vandløbet. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening.

Sorø Kommune havde ikke vedligeholdt vandløbet siden 1998, og vandløbsbunden var gradvist hævet med op til 40 cm over den regulativmæssige bund. Vandløbet var dog samtidig omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, så spørgsmålet var, om den "nye" tilstand, der havde indfundet sig i den periode, hvor der ingenting var sket (udover forringet vandføring), var beskyttet?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dilemmaet er, om vandløbsloven eller naturbeskyttelseslovens § 3 har forrang. Klagenævnet konstaterede i sagen, at der havde indfundet sig en ny § 3-beskyttet tilstand af vandløbet, og en oprensning derfor ville kræve en dispensation fra § 3-beskyttelsen.

Nævnet stadfæstede Sorø Kommunes dispensation til oprensning med den vigtige anvisning, at Sorø Kommune ikke havde overholdt sin vedligeholdelsespligt i henhold til vandløbsregulativet, og oprensning derfor skulle gennemføres af hensynet til bredejernes forventninger til vandløbets vandføringsevne.

Sagen om Flæbækken er vigtig, fordi det var en nævnsafgørelse. Den er principiel. Den er skelsættende. Og afgørelsen understreger, at vandløbsloven har forrang, når kommunen tilsidesætter sine pligter.

Der kan også henvises til nyere praksis fra Klagenævnet i en sag om Åkær Å, hvor nævnet bl.a. tydeligt anviser, at det er kommunens pligt at dokumentere, at et vandløb rent faktisk overholder regulativet.

Det er altså ikke nok for kommunen at vise timesedler for, at de angiveligt har været ude at oprense, eller en embedsmand fra kommunen har været ude og kigge på vandløbet - der skal opmålinger til: Det er kommunens ansvar.

Den vigtigste whistleblower til at sikre, at kommunen overholder vandløbsloven, er landmanden selv. Derfor husk, at der er rettigheder for dig og dine vandløb - og husk hele tiden på at give kommunen skriftlig besked, når du synes, der er vand over alle bredder!