Lyt til artiklen:

Egebjerg Smedie og Kragmann indleder strategisk samarbejde med Lyngfeldt

00:00
Hastighed: ???x
02:12

"Fyn er fin men for lille" udtrykte Kragmann i pressen allerede for fem år siden. Leverandør krav til Kompetencer blandt forhandleres medarbejdere er for-evigt stigende, og for at kunne yde den bedst mulige indsats i forbindelse med service og salg til kunderne i landbrugs og entreprenør branchen, vil en fortsat specialisering være nødvendig. Specialisering kræver volumen, og som konstateret er Fyn ikke tilstrækkelig herfor.

Egebjerg og Kragmann anser sig begge som blivende kræfter i branchen, og har derfor valgt at blive "en del af noget større" således at vi alle i familien kan trække på hverandres ekspertiser, til fordel for både kunder, ansatte og forretningerne hver især.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der pågår en konsolidering i maskinbranchen såvel som i landbruget, hvor det medfører større bedrifter med færre og mere effektive maskiner. Afledt heraf øges sårbarhed ved maskinstop i de meget koncentrerede driftsperioder. Nogen i maskinhandler branchen arbejder mod færre geografiske enheder med langdistance servicebiler. Vi vil i vores samarbejdsaftale bibeholde nærhed til kunderne. Mellem syv partnere vil der være en klart forøget service sikkerhed og vi aktiverer stordriftsfordele mellem os, uden at miste nærhed til kunderne.

Afsondret muligheder

Vi har i en årrække afsondret muligheder for akkvisitioner eller samarbejder der kunne gøre os større, og vi er glade for at Lyngfeldt ser samme fordele som vi gør. Vi vil gerne være på forkant med udviklingen og frivilligt indgå i en stærk alliance, som vi også kan komme til at sætte vores præg på, og være med til at udvikle i fremtiden.

Vi ser store muligheder med synergier mellem alle i gruppen. Fællesskabet sikrer et forstærket serviceapparat og derved også reduceret "nedetid" på maskiner hos kunder, en parameter der vil være meget betydningsfuld for maskinsalg fremadrettet. Den fortsatte nærhed til kunderne medfører at alle i "familien" står stærkere rustet til at møde fremtidens udfordringer i branchen.