Lyt til artiklen:

125 dokumenterede ulveangreb på husdyr i 2013-2020

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Miljøminister Lea Wermelin har stor forståelse for den ulykkelige situation de mange fåreavlere og husdyrproducenter står i, når de gennem årene 2013-2020 har mistet husdyr til ulven.

- Jeg så selv helst, at ulven ikke var kommet tilbage til Danmark, fordi vi er så lille et land, siger Lea Wermelin.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Præcis det synspunkt er Pia Kjærsgaard (DF) enig med ministeren i.

- Danmark er for lille et land til ulv, siger Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard (DF) og Erling Bonnesen (V) havde i dag indkaldt Lea Wermelin i samråd.

De to politikere ønsker en status for mulighederne for at regulere ulvebestanden i Danmark. I øjeblikket er ulven beskyttet af EU habitatdirektivets strengeste beskyttelsesordning og kan ikke nedskydes.

Ulvebestanden tæller i dag 10 ulve - et antal som dækker de to første kvartaler i 2020 - antallet er i dag opgjort af Ulveatlas.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pia Kjærsgaard kan ikke forstå, at det er så svært at få mulighed for at regulere ulven i Danmark.

- Det må frygteligt for landmænd at komme ud på deres marker og se får skambidt og dræbt af ulve. Jeg forstår ikke fortalerne for ulven, når de siger, at landmanden bare kan holde bedre øje med sine dyr og sætte ulvesikrehegn op. Ulven er rigtig svær at holde ude, siger Pia Kjærsgaard.

- Jeg synes heller ikke det er rimeligt, at de ramte landmænd ikke bliver holdt 100 procent skadesfri, siger hun.

Samarbejde på tværs

Regeringen arbejder på opbakning fra de andre EU-lande om mere fleksibilitet i ulveforvaltningen i de enkelte medlemslande.

Lea Wermelin har været i kontakt med de øvrige nordiske lande for samlet at finde en løsning og lægge pres på EU-kommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har også haft bilaterale drøftelser med Polen og Tyskland, og i efteråret støttede Danmark sammen med Frankrig, Italien, Estland og Letland en erklæring rettet mod Kommissionen, hvor landene understregede behovet for øget fleksibilitet også i forhold til regulering af problemulv, sagde Lea Wermelin.

Miljøministeren forventer at det statslige Vildtforvaltningsråd kommer med deres anbefalinger til ministeren om ulvforvaltning og regulering af ulv i Danmark i starten af de nye år.