Lyt til artiklen:

Nordjysk landmandsfamilie får initiativpris for at hjælpe unge med udfordringer

00:00
Hastighed: ???x
02:16

Erik Rasmussen har som alle andre landmænd nok at se til med 75 malkekøer i stalden, 130 hektar jord, som skal dyrkes, og en del maskinstationsarbejde ved siden af.

Alligevel har han sammen med sin kone Irene valgt, at der også skal være tid og plads til at åbne gården op for unge mennesker med særlige behov eller andre udfordringer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor har den nordjyske familie vundet Familielandbrugets initiativpris, skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

De unge mennesker bliver ansat på gården som praktikanter eller medhjælpere, og her oplever de stabilitet, sikkerhed og ikke mindst masser af hjerterum. Det er noget, man ifølge Lone Andersen, formand for Familielandbruget, skal anerkende.

- Det betyder rigtig meget, at de unge kan komme ud og få nogle faste rammer i en hverdag. Det giver dem måske lige præcis et skub fremad i den rigtige retning, og de får selvtillid og tro på sig selv. Det kan jo være meget afgørende for unge mennesker, der ikke ved, hvad de vil, at der er nogen, der har tid og hjerterum til at hjælpe dem godt på vej. Det har Erik og Irene, siger hun.

Et mindre landbrug med et stort hjerte

Lone Andersen glæder sig over, at Familielandbruget i år kan være med til give dem anerkendelse for at tage unge ind.

- I dag hvor gårdene bliver meget større, og hvor ting skal være rigtig effektive, er der ofte ikke plads til for eksempel unge med forskellige udfordringer. Derfor er jeg glad for, at vi kan være med til give en ekstra erkendelse af, at Erik og Irene har valgt det til som en del af deres måde at drive landbrug på, siger Lone Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden landmand Erik arbejder parrets søn, Andreas, også på gården og selvom Irene har arbejde udenfor hjemmet, er hun også aktiv i mange projekter på gården.

- Da vi var besøg, havde Irene lige lavet et gammelt hønsehus om til en gårdbutik, så der er hele tiden gang i noget og de tager mange forskellige initiativer - også i lokalområdet, fortæller Lone Andersen.

Vinderen offentliggøres på Familielandbrugets årsmøde mandag d. 5. oktober. Med prisen følger en præmie på 10.000 kr. kroner.