Lyt til artiklen:

Fra salgsafdelingen til chefstolen

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Med sin nye titel: Head of Field Production Greater Europe, vil Jørn Lund Kristensen fremover stå med ansvaret for at planlægge, lede og eksekvere DLFs frøproduktion i Europa, og DLFs avlsorganisationen i Danmark og Holland vil rapportere til ham.

Jørn Lund Kristensen kom til DLF i 1993, og han er med sine faglige og personlige kompetencer og erfaringer godt klædt på til at lede avlsafdelingen. Han har de seneste otte år haft ansvaret for DLFs salg til landbruget i Danmark, og siden 2019 har han stået i spidsen for DLFs salg til det danske marked, skriver DLF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et stort ansvar at stå i spidsen for DLFs frøavl, og jeg går til opgaven med en god blanding af ydmyghed og stolthed. Mit hjerte banker for frøavlen og alle dens udfordringer, og vi har et meget stærkt team i DLF, der er dedikeret til opgaven, siger Jørn Lund Kristensen.

Inden han kom til salgsafdelingen, havde han gennem to årtier opbygget en omfattende viden om frøproduktion i avlsafdelingen, hvor han i en årrække var frøavlskonsulent på Stevns. Jørn er derfor et oplagt valg til at overtage ansvaret for avlsafdelingen.

Jørn Lund Kristensen afløser Anders Mondrup, der fortsat vil varetage forskellige nationale og internationale opgaver.

Jørn Lund Kristensen forventes at tiltræde sin kommende stilling i begyndelsen af 2021, når DLF har fundet en afløser til jobbet som markedschef i Danmark. Denne stilling bliver nu slået op. I mellemtiden vil Anders Mondrup i den kommende tid sikre en god overlevering af opgaverne til Jørn Lund Kristensen.

Forskere er kommet frem med ny viden om græssers rodmasse, og DLF er nu klar til at opfylde kundernes ønsker, når de efterspørger de mest tørketolerante arter og sorter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke en let opgave at forædle planter med forbedret rodmasse. Det er nemlig svært at se, hvad der foregår under jorden og ikke mindst at gøre det med mange forædlingslinjer og krydsninger, der kræves i et forædlingsprogram, skriver DLF.