Debatindlæg af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug om kvælstof.

Debatindlæg: Fødevareminister Mogens Jensen jagter, ligesom sine forgængere, et kvælstofspøgelse med skrappere og skrappere midler.

Når jeg kalder kvælstofudledningen et spøgelse, er det, fordi det ikke har ladet sig ændre. Ligegyldigt om de skiftende ministre har tilladt landmanden at gøde sine afgrøder tilstrækkeligt, eller han har måttet sulte afgrøderne, og uanset om skiftende ministre har krævet få eller abnormt mange efterafgrøder til at samle kvælstof op - har udledningen ikke rokket sig de seneste 10 år.

På trods af det er skiftende ministre fortsat ud af samme bane: Gødningsreduktion og krav om flere og flere efterafgrøder.

Nu er det så minister Jensens tur - og han bruger den store forhammer. Efterafgrødekravet sættes op til umulige højder, samtidig med at kvælstofskruen strammes med alt for høje udnyttelsesprocenter for husdyrgødning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Så store krav vil gå ud over et sundt sædskifte, afgrøderne vil igen komme til at sulte og mangle protein, og vi vil igen til høst 2021 se landmænd høste umodent korn - blot for at tilfredsstille Mogens Jensens krav om efterafgrøder, der bare skal destrueres igen.

Begrebet godt landmandskab er med en sådan lovgivning sendt på pension.

Det er totalt uforståeligt, når godt landmandskab, miljøhensyn, klimahensyn og optimal kvælstofopsamling sagtens kan gå hånd i hånd. Det kaldes rettidig omhu og vil gøre lovgivning og kontrol uhyre enkel, ligesom budskabet om at holde alle marker grønne efterleves i størst muligt omfang. Vi vil med et sådant forslag lande på det lavest mulige udledningsniveau, samtidig med at vi opretholder en fødevareproduktion i Danmark.

Reglen skal gælde for alle landmænd: Hvor der ikke sås vintersæd, skal der sås efterafgrøder - undtagen ved sent optagne rodfrugter.

Et sådant forslag er det bedste til at jage det politiske kvælstof-spøgelse på flugt.