Lyt til artiklen:

Auktionshus vil justere i antallet af medarbejdere

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Ved begyndelsen af 2020 var der en velbegrundet udsigt til, at året kunne blive det ventede vendepunkt i en cyklisk lavkonjunktur i pelsbranchen, men corona-krisen har medført, at Kopenhagen Fur ikke har kunnet sælge skind i de forventede mængder. Derfor tilpasses organisationen til den nye virkelighed, skriver Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

Auktionssalget nåede slet ikke at komme i gang, før coronapandemien begyndte at gøre sig gældende. Kunderne har udskudt skindkøb, og generelt har auktionsåret været hæmmet af rejserestriktioner og corona-påvirket økonomi på eksportmarkederne i Asien, Europa og Nordamerika.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først på august-auktion kom de første spæde tegn på en vending. I disse dage er auktionshuset i gang med sin september-auktion, der løber frem til 29. september.

Usolgte skind på lager

Kopenhagen Fur har fortsat en auktion planlagt i september, men det står allerede nu klart, at et betydeligt antal usolgte skind må overvintre i auktionshuset og dermed influerer på forventningerne til balancen mellem udbud og efterspørgsel.

Med disse observationer in mente vil der naturligvis også være behov for at skalere Kopenhagen Fur til forventningerne for det kommende år. Virksomhedens ledelse har derfor iværksat de nødvendige forberedelser i relation til en omfattende justering af Kopenhagen Furs aktiviteter og organisation, skriver Kopenhagen Fur.