Lyt til artiklen:

Rådgivningsvirksomheder vil samarbejde om konceptrådgivning

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Selskabet Dalico har til formål at tilpasse de fire ejeres rådgivning, så det er rådgivere tæt på landbruget, der rådgiver landmændene i de tilhørende andelsselskaber om for eksempel klima, GMO og bæredygtighed, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Rådgivningsvirksomhederne efterkommer dermed andelsvirksomhedernes ønske om en samlet pakke med både kompetent rådgivning og den nyeste viden, ligesom virksomhederne kan hjælpe med certificering.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har længe talt om, at samarbejde mellem rådgivningsvirksomhederne på mange områder giver rigtig god mening. Og vi mener, at vi slet ikke vil være i stand til at løfte de helt store opgaver hver især. Derfor skabte vi et formelt samarbejde for at kunne leve op til de forventninger, som de store andelsvirksomheder har til rådgivningen, siger administrerende direktør i VKST og medlem af bestyrelsen i Dalico, Mads Birk Kristoffersen.

Møder udfordringerne

Kunderne på rådgivningsvirksomhedernes vigtigste eksportmarkeder ønsker gennemsigtighed, dokumentation og dyrevelfærd. Det reagerer andelsvirksomhederne på ved at efterspørge rådgivning af høj og ensartet kvalitet.

- Den efterspørgsel har vi fire selskaber i fællesskab reageret på ved at gå sammen og give vores bud på en løsning, forklarer Mads Birk Kristoffersen og tilføjer:

- Klima, bæredygtighed, sporbarhed og nye markeder kommer til at udfordre fødevareproduktionen uanset om vi vil det eller ej.

Tæt samarbejde med Seges

Med Dalico bliver rådgivningen et stærkt tredjeben i trekanten Seges, andelsselskaberne og rådgivningen. Det skal være med til at sikre, at forskning og viden i endnu højere grad styrkes helt ud på staldgangen og på marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det tjener den enkelte landmand, at vi bruger hinandens ressourcer bedst muligt og spiller hinanden gode - for landmandens skyld, vurderer Mads Birk Kristoffersen.

At Dalico trækker på et tæt samarbejde med Seges anser han for helt afgørende for, at danske landmænd også fremover kan sætte en klar retning for, hvor de vil hen med deres erhverv.

Hos Seges glæder direktør Ejnar Schultz sig til samarbejdet med Dalico.

- Det er forhåbentlig starten på et forstærket samarbejde, som vi gerne vil videreudvikle sammen med Dalico, siger han.