Der er langt fra virkeligheden ude på gårdene og i fjordene til de modeller, landmændene skal reguleres efter i vandplanerne, lyder det fra L&F. Hos DF er man klar til at gå nye veje for at forbedre miljøet.

Gæs, ænder og svaner var på plads mandag morgen, da formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen (DF) var på besøg på Spjellerupgaard ved Karrebæksminde for i selskab med landmand Niels Rasmusen og formand fra Landbrug & Fødevarer Martin Merrild at konstatere, at miljøet i og omkring landbrugslandet ikke har det så skidt endda.

På en tidligere eng har den sydsjællandske landmand været hovedaktøren i projektet Vådområde Bjørnebækken, der har været 12 år undervejs. Målet med projektet har været at reducere udvaskningen af kvælstof med 12 tons pr. år, og hele det nyeetablerede naturområde fylder 41 hektar i det naturskønne landskab, hvoraf en sø fylder de 21.

Særligt én ny beboer er landmanden og de øvrige aktører specielt stolte af, og det er en havørn, som har valgt det nye naturområde som fast base.

Men selvom både landmand og de vilde dyr nyder godt af den nye natur, så er alt ikke helt godt, hvis man spørger landbrugets parter, og derfor har Landbrug & Fødevarer nu genopstartet kampagnen "Kampen for rimelige vandplaner", og første skridt var at vise formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen (DF) rundt ved Karrebæksminde, for at vise ham og andre politikere, at de ikke altid bliver informeret korrekt.

Og for Niels Rasmusen, der står bag det smukke naturgenopretningsprojekt er det vigtigt, at politikerne bliver informeret korrekt om tingenes faktiske tilstand.

- Det er vigtigt også at kigge ud over regnearket, for det vi så i dag, det var jo, at der ikke var nogen udledning, selvom regnearket egentlig principielt siger der er en udledning, lyder det fra Niels Rasmusen.

rich-media-1

Landmænd spiller med

I Landbrug & Fødevarer er Martin Merrild meget enig i den analyse, og han mener, det er nødvendigt, at få styr på de mange fejl, han og andre folk i landbruget allerede har fundet i forarbejdet til de næste vandplaner, der skal gælde for perioden 2021 til 2027.

- Vi skal selvfølgelig som landmænd spille med og sige, at vi skal have et landbrug der belaster omgivelserne så lidt som muligt, og det synes jeg jo vi gang på gang får bevist, at det er landmændene fuldstændig klar over og engageret i. Men det der jo ofte går galt, det er, at vi mødes med meget rigide krav som de meget omtalte efterafgrødedatokrav, det vi kalder datotyranniet. Det er jo der at vi oplever, vi kommer til at stå i sådan en konfrontationssituation, for ja, vi vil rigtig gerne løse de her opgaver, men vil bare have en ordentlig måde at gøre det på, siger Martin Merrild til Maskinbladet for fortsætter:

- Der skal simpelthen findes en anden måde at regulere landbruget på.

Ny teknologi

Hos Dansk Folkeparti håber René Christensen på, at man på Christiansborg kan nå frem til et bredt forlig før de kommende vandplaner skal præsenteres den 22. december 2021, og han ser gerne, at man i langt højere grad tænker nye teknologier ind i planlægningen, og i mindre grad blot lægger nye begrænsninger nedover dansk landbrug, men også arbejder på, at vandplanerne kan medvirke til at udvikle landbrugsdriften.

- En højresvingsbane til en motorvej koster 300 millioner, så kan vi nok også finde lidt penge til at give lidt penge til istedet for at lave forbud, så sige, at man kan godt gødske, og man kan godt bruge nogle pesticider, men så skal man foretage nogle investeringer, og så laver vi en gulerod i forhold til det - selvfølgelig kan vi det, hvis vi vil. Det er sådan noget vi vil tage med, lyder det fra René Christensen som også påpeger, at det er vigtigt at tænke oplandene med byer og rensningsanlæg med i ligningen, så man får lavet nogle planer, der virker i forhold til intentionen om at skabe bedre forhold for naturen. Og ikke mindst planer, der rent faktisk virker.

- Vi skal have nogle redskaber, som også kan lade sig gøre i praksis, og som ikke har for lange aftræk. Nu så vi herude (hos Niels Rasmusen. red) at der var gået fra 2007 til 2019 for at lave sådan et vådområde, og det er jo ærgerligt, for det gør jo også, at der er landmænd, der bliver frustrerede og siger; vi vil så gerne, men hvorfor kan vi ikke få lov, når vi endelig gør det, lyder det fra René Christensen.

rich-media-2