Debat: Landbrugsfagligt set burde denne og kommende uge være domineret af travlhed for at få kornet i jorden.
De faglige anbefalinger for så-tidspunkter til vintersæd er nemlig: Hvede 10.-20. september, byg 7.-25. september (helst omkring den 15.9.) og rug 1. september til 25. oktober. Sået på disse tidspunkter vil planterne - ifølge en lang række forsøg - udvikle sig bedst og derved kræve mindst plantebeskyttelse. Afgrøderne vil også være bedst til at suge næringsstoffer op - også i de kritiske vinter- og forårsmåneder, hvor både efterafgrøder og vårsæd efterlader markerne sorte. Det vil også give det bedste udbytte for landmanden.
Det er bare ikke sådan, det er. Skrivebordsteorier og datohysteri har taget pladsen fra fagligheden.
Landmanden er fra i år pålagt at etablere en meget stor mængde efterafgrøder. Efterafgrøder, der skal samle næringsstoffer op i efteråret, før der næste forår sås vårsæd, f.eks. byg. Efterafgrøder høstes ikke, men de er væk, når vinterens og forårets store nedbør kommer. Der er derfor på denne måde ingen plantedække på dette kritiske tidspunkt til at samle jordens næringsstoffer op. Det ville der være, hvis vi landmænd kunne have sået vintersæd optimalt - dvs. nu - så var markerne grønne (næsten) året rundt.
Efterafgrøder er gode - inden en planlagt vårsæd - når de derimod, som nu, fortrænger vintersæd, giver de ingen mening.
Efter efterafgrøder er det umuligt at nå at så vintersæd, da dette først kunne finde sted i november. Og ved mellemafgrøder udskydes så muligheden, til det næsten er for sent.
Efterafgrøder skal sås inden 20. august. Det har flere steder betydet, at landmanden har høstet umodent, vådt korn for at så disse efterafgrøder. Det er på ingen måder hensigtsmæssigt. Men reglerne bestemmer.
Der er en mulighed for at så tidligt sået vintersæd i stedet for efterafgrøder. Så skal der sås det dobbelte areal, og afgrøden skal være i jorden inden den 7. september. Altså inden det fagligt anbefalede så-tidspunkt.
Efterafgrøder har det lige som salt: Salt er et uundværligt krydderi. Doseret fagligt korrekt er det en vigtig og velsmagende ingrediens i madlavningen - i store mængder kan det bruges til både mord og selvmord.
Efterafgrøder er, doseret fagligt korrekt, før en planlagt vårsædsmark et gode - men når de fortrænger vintersæd, er det til skade for både klima, miljø og landmandens udbytte.
Ministeren burde se på både midlet og doseringen, før han blot doserer flere efterafgrøder. Bare mere af den samme efterafgrødemedicin vil nemlig have samme effekt som de store mængder salt.
