Flere og flere køber økologisk, men danskernes position som verdensetter på det økologiske marked er under pres.

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stigningen i det økologiske salg er nemlig resultatet af mange års politisk indsats, der har skabt rammerne for at udvikle økologien både hos landmænd, virksomheder og detailhandel, mener Økologisk Landsforening.

Og hvis regeringen fjerner al udvikling af økologisk vækst, landbrug og forskning på næste års finanslov, er danskernes placering under pres, skriver foreningen.

- Forbrugerne stemmer dagligt med indkøbskurven og demonstrerer, at de vælger økologiske varer for at bidrage til et mere ansvarligt og bæredygtigt forbrug. På de nye tilbagemeldinger fra detailhandlen kan vi se, at der er vækst inden for alle varekategorier. Men økologiens succes er understøttet af tydelige politiske prioriteringer, og de er helt væk i finanslovsforslaget for 2021, og dermed er regeringen ude af trit med, hvad det er for en dagsorden, danskerne ønsker sig, siger Henrik Hindborg, som er markedschef for detail i Økologisk Landsforening, i pressemeddelelsen.

- Vi forbliver ikke bare verdensmester og forbillede for hele verden. Det kræver vilje og dedikation fra politisk side, når det økologiske areal skal udvides, når der skal omstilles til økologi i offentlige køkkener, og når vi skal skabe afsætningsfremme både hjemme og i udlandet. Det er nøgleområder, der bare skal fungere, og her har vi altså brug for, at politikerne bakker op om at skabe de nødvendige rammer for en bæredygtig omstilling, siger Henrik Hindborg.

Når danskerne fylder flere økologiske varer i indkøbsvognen, kræver det, at landbruget og producenterne kan følge med efterspørgslen, så danske varer både fylder på hylderne i danske og udenlandske supermarkeder. Og netop udvidelsen af det økologisk landbrugsareal, indsatsen i forhold til eksport, forskning og omstilling i de offentlige køkkener, mangler helt i regeringens finanslovsudspil, står der i pressemeddelelsen, selvom det var en del af det forståelsespapir, som regeringen fremlagde under valgkampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tilbagemeldingerne fra detailhandlen viser, at der er et stort dansk markedspotentiale i økologien, og at økologi er en fornuftig politisk investering, der kan være med til at forandre fremtidens fødevaresystem, siger han