I dag skal landbrugsudvalget i EU Parlamentet stemme om et forslag til EUs kommende klimalov. Bag formuligeringen af teksten står Asger Christensen, der får opbakning til et enslydende klimatjek blandt medlemmerne af landbrugsudvalget.

- Vi danskere skal kunne vælge de mest klimavenlige fødevarer, når de står ved køledisken i supermarkedet Og det første skridt er at indføre klimaregnskaber for landmænd i EU, siger EU-parlamentariker Asger Christensen, valgt for Venstre, medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asger Christensen, er overbevist om at danske vil klarer sig godt i klimakampen sammenlignet med kollegerne i resten af verden.

- Derfor vil obligatoriske klimatjek i EU gavne danske landbrug i den internationale konkurrence Samtidig skaber klimaregnskaber incitament for landmænd i andre EU-lande til at blive mere klimavenlige.

- Forslaget om klimatjek har jeg for nylig stillet som ansvarlig for EU's Klimalov i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Og heldigvis ser det ud til, at forslaget har et flertal bag sig i udvalget, så vi er nu et skridt tættere på en ny europæisk Klimalov - og mere klimavenlige fødevarer Hvorvidt forslaget går igennem resten af parlamentet, vil tiden vise, siger Asger Christensen.

Hos Arla er andelshaverne gået i gang med registrering og måling af konkrete parametre på de enkelte bedrifter med mulighed for at mindste klimaaftrykket og få ekstra tillæg på 7,47 pr. EKM.

Flere hundrede landmænd har allerede taget Arlas elektroniske klimatjek. Alle andelshavere i syv lande har mulighed for at få tjekket klimatiltagene og opnå én cent mere i tillæg pr. kg. mælk.