Hos Egedal vil de gerne både tænke miljørigtigt og tænke på forbrugeren.

- For hvad skal Fru Hansen stille op med et plasticnet på 3. sal, når hun har fået juletræet ind i stuen, spørger Erling Jensen, servicemontør og medarbejder hos Egedal Maskinfabrik gennem de sidste 33 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år gik udviklerne og maskinproducenterne hos Egedal ved Tørring i gang med at tænke nyt indenfor netning af juletræer til private. Til professionel juletræsproduktion til eksport er der stadig brug for hurtig og effektiv net med plastic, men den almindelige forbruger har ofte svært ved at komme af med nettet.

- Vores hovedformål med udviklingen af bindegarnet er tanke på miljøet, siger Christian Hansen, servicemontør og maskinarbejder hos Egedal Maskinfabrik.

rich-media-2
Christian Hansen (t.v.) og Erling Jensen (t.h.), begge servicemontører hos Egedal Maskinfabrik ved Tørring viste deres Easy netmaskine frem på Langesømessen i dag. Foto: Marianne Nørmark.

Egedal præsenterede netmaskinen Easy for første gang på Langesømessen sidste år, hvor den blev taget godt i mod af producenterne.

- Vi tror på, at markedet for dette miljøvenlige bindegarn vil vokse. Forbrugerne bliver mere og mere miljøbevidste. De ønsker ikke at få plastic om deres træ og vil efterspørge en anden løsning, siger Erling Jensen.

Netmaskinen betjenes nemt af en person. Den bliver drevet af en el-motor med 220 volt og via en fodpedal. Den kan også sættes til en benzindrevet motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år solgte Egedal 30-35 Easy netmaskiner. I år forventer de at sælge det dobbelte.

Netmaskinen er primært tænkt til stadepladser i de stor byer og mindre juletræsproducenter med direkte salg til forbrugerne.