LEDER Det lignede endnu en smuk forbrødring, da Danish Crowns topchef Jais Valeur og NNF-formand Ole Wehlast sammen lagde navn til en kronik i Avisen Danmark med et fælles opbakning til, at slagteriarbejdere kan få mulighed for tidligere pension på grund af nedslidning.
De skrev malende om, at slagteriarbejdere skal kunne løfte og lege med deres børnebørn, når de har haft deres sidste arbejdsdag.
Og sådan er det åbenbart ikke i dag, må vi forstå. Slagteriarbejdere kan ikke holde til arbejdet i et helt arbejdsliv, og nogle slagteriarbejdere må ligefrem tage smertestillende medicin for at kunne klare arbejdsdagen.
Jais Valeur var da også hurtigt ude med støtte til regeringens såkaldte Arne-pension, da forslaget blev fremlagt. Men selvom det vel umiddelbart synes at være et stærkt medmenneskeligt træk, at Jais Valeur vil kæmpe de nedslidtes sag, så kom Jais Valeur hurtigt i modvind blandt kommentatorer, som spottede en vis grad af hykleri.
Ordningen lægger nemlig op til, at Danish Crown og andre virksomheder, hvor medarbejderne nedslides, slipper for at få en regning for problemet, som i stedet skal betales af bankerne og deres kunder.
Jais Valeur stod da også ret alene med sin støtte til pensionsudspillet blandt erhvervslivets topfolk. Mon ikke de fleste har svært ved at se rimeligheden i, at Jais Valeur driver en virksomhed, hvor medarbejderne går i stykker, og at regningen for problemerne sendes videre til andre brancher - i dette tilfælde bankerne?
Tidlig pension som svar på nedslidning er kun symptombehandling og løser ikke det grundlæggende problem, som er selve nedslidningen.
Fagforeningsbossens interesse i sagen, skyldes nok, at hans medlemmer har vænnet sig til at tjene ualmindeligt høje lønninger i kraft af akkordsatser, som animerer til at gi' den en skalle.
Men Danish Crown står med en alvorlig udfordring, for konkurrencesituationen på verdensmarkedet lægger ikke op til øgede lønomkostninger.
Det er sikkert derfor, vi så Jais Valeur og Wehlast stå sammen i den fælles kronik.
Måske lykkes missionen på kort sigt.
Men det vil være klogt at forberede sig på en fremtid, hvor forbrugerne ikke vil acceptere nedslidning af medarbejdere - på samme måde som eksempelvis børnearbejde ikke tolereres af moderne forbrugere. Og heller ikke synes, at andre brancher skal betale regningen.
