Henning Haahr blev onsdag valgt ind i bestyrelsen hos den tyske grovvaregigant Agravis' bestyrelse.

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, er blevet valgt til bestyrelsen hos tyske Agravis.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Det nye bestyrelsesmedlem Henning Haahr glæder sig til den nye tillidspost og ser det som en yderligere bekræftelse af det tætte samarbejde mellem Danish Agro og Agravis.

- At jeg nu træder ind i Agravis' bestyrelse er et udtryk for, hvor tæt, stærkt og tillidsfuldt samarbejde, der er mellem Danish Agro og Agravis. Det sætter vi i Danish Agro naturligvis stor pris på. Danish Agro og Agravis har været partnere gennem en årrække, og har i dag et tæt strategisk samarbejde indenfor grovvarer, specialfoder og maskinhandel i blandt andet Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet og Ungarn, siger Henning Haahr.Samlet set omsætter de fællesejede selskaber, hvor Danish Agro er majoritetsaktionær, årligt for mere end 15 mia. kr. og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samlet set omsætter de fællesejede selskaber, hvor Danish Agro er majoritetsaktionær, årligt for mere end 15 mia. kr. og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere.

Danish Agros samarbejde med Agravis inkluderer også Vestjyllands Andel, hvor alle parter har et fælles mål om at udvikle deres internationale aktiviteter sammen. Danish Agro skal, ifølge Henning Haahr, være en aktiv del af internationale strategiske alliancer. Det er, ifølge ham, en god måde, at udvikle den internationale forretning på, så det sikres, at koncernen går ind i nye aktiviteter med så meget viden og styrke som muligt.