Ifølge Danske Svineproducenter er Nord-west noteringen uændret.

Det samme gælder for 8-kilos grise, som ligger på 25,40 euro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Smågrisemarkedet er stabilt og i balance. På grund af varmen og den dermed forbundne lavere daglige tilvækst kunne nogle tyske slagtesvinestalde ikke tømmes til tiden. Derfor er det i nogle enkelte tilfælde fortsat vanskeligt at afsætte yderligere frie smågrisepartier. Ikke desto mindre er næsten alle smågrisenoteringer i Nordeuropa uændrede, og det ser ikke ud til, at det vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

På slagtesvinemarkedet kæmper man stadigvæk med en mindre udbudspukkel, som opstod i forbindelse med den midlertidige lukning af Tysklands største slagteri for nogle uger siden. Udbuddet er ikke særlig stort, men de fleste tyske slagterier kan kun slagte med 80-90 procent af den tidligere slagtekapacitet på grund af de nye afstands- og hygiejneregler. Desuden mangler slagterierne ofte personale, som typisk kommer fra udlandet, speciel Østeuropa. Derfor er det ikke overraskende, at det tager tid at få udbudspuklen afviklet.

På kødmarkedet er priserne stort set stabile. En prisstigning i forbindelse med afslutningen på sommerferien i mange tyske delstater er hidtil udeblevet. Markedsinteressenterne er tilfredse med eksporten til Kina, men det er ikke tilstrækkeligt til en prisstigning i Europa. Alt i alt er der p.t. ingen prisændringer i sigte på grisemarkedet.

Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen også i næste uge er uændret 39,00 € (328 kr. inkl. vægtregulering).