Kina har i stor stil fortsat import af amerikanske landbrugsvarer.

Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets: I forbindelse med det månedlige møde i den amerikanske centralbank, blev renten i går, som ventet, fastholdt uændret.

FED udtalte at de har svært ved at opnå inflationsmålet, og at yderligere rentenedsættelser vil have begrænset effekt på disse i forvejen lave niveauer.

FED konstaterede problemet, men fandt ikke nye finanspolitiske tiltag i værktøjskassen, og det skuffede markedet, og fik dollaren til at styrkes.

Kina har denne sommer oplevet enorme regnmængder, hvor der henover regnsæsonen er faldet 46 procent mere nedbør end normal.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Oversvømmelserne estimeres at have berørt omkring 20 procent af de dyrkbare kinesiske landbrugsarealer. Blandt de mest berørte afgrøder nævnes ris, rapsfrø og bomuld.

Trods en eskalering af den amerikanske/kinesiske handelskrig, hvor
Trump løbene skærper retorikken i takt med at valgkampen intensiveres, så har Kina i stor stil fortsat import af amerikanske landbrugsvarer.

Mens nogle ser dette som 'goodwill' i forhandlingerne, så mener andre, at det mere er af nød end af lyst for at kompensere for udsigterne til lavere produktion.

Oversvømmelserne kan være med til at forklare de kinesiske rekordkøb af majs.

USDA har rapporteret at Kina siden maj har øget deres opkøb af sorghum, svinekød, majs, sojabønner og bomuld.

Et andet alvorligt problem for den kinesiske afgrødeproduktion er, at den er ramt af skadedyrsangreb, hvor en 'hærorm' er opdaget i stort set alle kinesiske provinser.

'Hærormen' kan være endnu et problem for majsplanterne. Den kinesiske majs handler på det højeste niveau i 5 år på trods af frigivelsen af 1,4 milliarder bushels fra de statslige reserver.

Det er begrænset med officielle udmeldinger omkring konsekvenserne af oversvømmelserne. Imidlertid kan Kina's fremadrettede aktivitet på afgrødeimportmarkedet give en indikation på, hvor slemt det står til.

Ukraine sænkede i går forventningerne til landets afgrødeproduktion, der nedjusteres fra 72,1 til 70,0 millioner tons, trukket af en nedjustering i majsproduktionen fra 37 til 35 millioner tons, som konsekvens af ugunstige vejrforhold. USDA's estimat for den ukrainske majsproduktion lyder til sammenligning på 39 millioner tons.

Pro Farmer Crop Tour vil senere i dag offentliggøre deres estimater for den amerikanske majs- og sojabønneproduktion, efter en fire dage lang rundtur i det amerikanske Midtvesten.

USDA bekræftede i går, at Kina købte 192.000 tons amerikanske sojabønner, og tilmed rygtes det, at Kina er i gang med at købe 2-4 laster amerikansk hvede.

Et forhold, der supporterede Chicago-hveden og trak Matif med opad.

September-terminen i møllehvede blev dog sendt lavere, mens de øvrige terminer steg, og det tyder på, at der i øjeblikket foregår rul af kontrakter her op til forfald af høstterminen.

Noget utraditionelt handler september-terminen i øjeblikket med en præmie til de øvrige terminer, og på den baggrund forventer vi, at september-terminen vil klare sig relativt dårligere end de øvrige terminer.

Den europæiske hvedeeksport har denne sæson foreløbig haft en langsom start, hvor der blot er eksporteret 978.000 tons siden 1. juli, mod 2,5 millioner tons samme tid sidste år. Men der begynder at komme hul på bylden, og Algeriet meldes i går at have købt 560.000 tons hvede, som eksportører ventes at være af baltiske og/eller franske oprindelser.