Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets: Afgrødemarkedet korrigerede i går overvejende lavere, oven på et par dage med pæne stigninger.

Amerikanske vejrmodeller viser, at nedbøren henover Midtvesten vil vende tilbage i slutningen af august og starten af september, og det er tiltrængt for majs- og sojaafgrøderne, der har haft det tørt og
varmt henover august måned.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Prognoserne er dog en kende usikre, grundet tropiske storme i Atlanten, og derfor er både nedbørsmængden og lokationen for, hvor nedbøren rammer, forbundet med nogen usikkerhed.

Imidlertid er nedbøren positivt for afgrøderne, som dermed blev sendt lavere, kombineret med at afgrødekonditionerne mandag aften ikke blev nedjusteret så meget som frygtet.

USDA annoncerede i går nye eksportsalg af både sojabønner og majs til 'ukendt destination', som antages at være Kina.

Den amerikanske soja tager i øjeblikket markedsandele, på konkurrencedygtige priser. Brasilianske sojabønnepræmier handler i øjeblikket 1,80$/bushel over Chicagonoteringen, mens præmierne ud af den amerikanske Gulf handler 1,10$/bushel over CBOT.

De brasilianske præmier falder til gengæld kraftigt, når vi når hen på den anden side af nytår, hvor en rekordstor brasiliansk høst ligger i kortene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uden sydamerikanske vejrproblemer, er det svært at se sojabønnerne stikke betydeligt af fra nuværende niveauer.

De positive udsigter for produktionen holder sojaskråen i et snævert handelsinterval.

Sojaskrå har svært ved at bevæge sig over 300$/ton, men i danske kroner nyder vi gavn af en stærk valuta, kombineret med en flad terminskurve, hvilket taler for afdækning på disse niveauer.

Den amerikanske hvede var et af de få lyspunkter, understøttet af den svageste dollar siden maj 2018. Gårsdagens svækkelse skyldes stigningerne i de amerikanske aktieindeks, som i øjeblikket har en modsatrettet retning mod dollaren.

Desuden faldt renterne i USA mere end i EU, hvilket også lagde
et pres dollaren. Vores økonomer venter fortsat dollarsvækkelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Australien fortsætter hvedepriserne nedturen i takt med at gunstige vejrforhold mindsker risikopræmierne med udsigt til en stærk høst.

Siden ultimo juli er den amerikanske hvede faldet fra 210 til 199$/ton. På den ene side presses hvedemarkedet af stigende udbytter, mens importørerne på den anden side står på spring for at udnytte prisfaldene.

Hvedepriserne kan på den korte bane få svært ved at finde betydelig support, indtil der er dannet overblik over produktionen på den nordlige halvkugle.

Rapsfrøene var sammen med palmeolien i går et af de andre få lyspunkter.

Høstpresset i rapsfrøene har denne sommer været yderst begrænset,
hvilket tyder på en god underliggende købsinteresse. Data for lagrene i det kinesiske rapskompleks viser, at lagerniveauerne er presset på olie og skrå, hvilket har været en medvirkende faktor til at sende kinesiske rapsoliefutures op med 33% over de seneste 2½ måned, og øger behovet for import af oliefrø og vegetabilsk olie.