Bæredygtigt Landbrug har valgt at påklage en afgørelse vedrørende de målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.
- Ifølge EU-retten skal et sådant tiltag miljøvurderes. Denne vurdering er ikke foretaget - derfor påklager vi afgørelsen, fortæller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.
Han understreger, at foreningen ikke sagsøger Miljø- og Fødevareministeriet og dets styrelser for målrettede efterafgrøder, fordi dette allerede er en del af BL's store gødnings- og vandplanssag, hvor man har fat ved nældens rod i forhold til hele den målrettede regulering vedrørende landbrugets kvælstofnormer.
BL har således for længst stævnet staten for de omstridte vandområdeplaner og netop indgivet processkrift. Sagen er på vej i landsretten og er ikke blevet mindre aktuel med de seneste efterafgrødekrav.
- I Bæredygtigt Landbrug sigter vi mod et grundlæggende paradigmeskifte. Det er solidt dokumenteret, at der ikke er sammenhæng mellem landbrugets nitratudledning og ålegræs, der er indikatoren for miljøtilstanden. Professor Stiig Markagers model for lysdæmpning ligner med den internationale forskerevaluering af de danske kvælstofmodeller mest af alt et naturfagligt konkursbo. Pilen peger på spildevand snarere end landbrug - det er helt kort essensen af vores gødnings- og vandplanssag, forklarer Nikolaj Schulz.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug må kæden være hoppet helt af for staten med de seneste tiltag rettet mod landbrugserhvervet.
Landbrugets udledning af nitrat burde således reguleres gennem nitratdirektivet og nitrathandlingsplanerne. Derfor er det - påpeger Nikolaj Schulz - helt ude af trit med retsordenen, at reduktionen på de 3.500 tons kvælstof nu gennemføres via vandrammedirektivet og ikke via nitratdirektivet.
Rent fagligt halter det også, forklarer Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen:
- Hvis Landbrugsstyrelsen havde ulejliget sig med at foretage en miljøvurdering af de målrettede efterafgrøder, ville man have indset, at kvælstof hovedsageligt spiller en rolle om foråret. Her tilbageholder vinterafgrøder kvælstof - det gør en bar mark, hvor der engang var efterafgrøder, derimod ikke. Her viger vintersæden, og landbruget taber penge, mens nitratudvaskningen om foråret forøges - det er nonsens, lyder det fra Jørgen Evald Jensen.
