I dag præsenterede regeringen med Mette Frederiksen i spidsen sin længeventede pensionsplan på et pressemøde hos Danish Crown i Horsens.

Regeringen fremlagde en trappemodel, hvor man optjener ret til tidlig pension, baseret på hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pensionen bliver opgjort, når man er 61 år, og hvis man til den tid har arbejdet i 42 år, kan man gå på pension et år tidligere end folkepensionsalderen.

Har man været på arbejdsmarkedet i 43 år, kan man gå to år tidligere, og har man 44 års anciennitet, kan man gå tre år før. Det vil sige, at man skal være begyndt på arbejdsmarkedet som 17-19-årig for at få del i den kommende ret, hvis det ender med regeringens model.

Retten til tidlig pension kommer også til at gælde for selvstændige med minimum 42 års anciennitet. For selvstændig vil skattemyndighederne vurdere tiden på arbejdsmarkedet på baggrund af virksomhedsoplysninger om nettooverskud i virksomheden, der er opgjort af skattemyndighederne siden 1964.

Regeringen lægger en model frem, som udelukkende er baseret på objektive kriterier. Dermed skal man ikke visiteres eller vurderes til ordningen, som den allerede eksisterende seniorpension, der kræver vurdering af arbejdsduelighed fra læger og andre fagpersoner.

Primært for ufaglærte

Regeringen vurderer, at den nye pension kommer til at gælde primært ufaglærte og faglærte, der vil benytte sig af ordningen. Vurderingen lyder, at ni ud af 10 på ordningen netop bliver disse grupper og ikke borgere med mellemlange og lange uddannelser. Især faggrupper fra NNF, metalarbejdere, handels- og kontorfunktionærer, 3 F´er og byggefagene vil benytte ordningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve er der en del af ordningen, som den ser ud nu, der formentlig vil gøre, at mange ikke nødvendigvis vil finde den særligt attraktiv.

- Beløbet på denne ordning er cirka 5-5500 kroner mindre, end dem der vil søge seniorpensionsordningen kan få. Det betyder, at nogle formentlig vil spekulere i, om de kan få en seniorpension i stedet for denne ved at søge om det, fordi man så kan få en højere ydelse, siger han til TV 2.

Tre milliarder om året

I følge finansminister Nicolai Wammen har man regnet sig frem til at 38.000 danskere vil gøre brug af ordningen i 2022, og 49.000 danskere vil gøre brug af ordningen i 2025.

Regeringen fremlagde på dagens pressemøde også finansieringen af ordningen om tidlig pension. De regner med at ordningen kommer til at koste tre milliarder om året.

De første to år er ordningen fuld finansieret med det økonomiske råderum, senere har regeringen en lang række tiltag, der skal dække udgifterne til ordningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 2023 foreslår regeringen, at udgifterne finansieres blandt andet gennem tilbagerulning af skattelettelser fra Forårspakke 2.0 for de allerhøjeste indkomster, samt et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

- Der er brug for en egentlig rettighed for dem, der er begyndt at arbejde tidligt og har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv. Det er vigtigt for os, at en tidlig pension netop er en rettighed. Vi fremlægger en model, der bygger på objektive kriterier, og som ikke er afhængig af læger og sagsbehandleres vurdering, udtaler Mette Frederiksen i en kronik som optakt til pressemødet.

- Det giver en tryghed, at man ved, hvad man kan få. Det er også et udtryk for respekt over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, har betalt deres skat gennem mange år og været med til at finansiere, at andre har fået en lang uddannelse, siger statsministeren.