Hos Kjær Knudsen på Midtsjælland afsluttede man i går en stabil høst, med blot få skuffelser.

Høstfinalen hos Kjær Knudsen på Midtsjælland skete i går i havren, og bedriften kan se tilbage på en høst af cirka 1.280 hektar med fornuftige udbytter, og kun få skuffelser.

- Det har alt i alt været en ganske fornuftig høst, hvor det blot er vårbyggen, som har skuffet, fortæller Kim Kjær Knudsen, der sammen med broderen Knud og faderen Peter driver bedriften Kjær Knudsen med primært en stor svineproduktion på både Sjælland i Sverige samt i det Midtjyske.

- Vårbyggen skuffer primært på grund af en dårlig etablering i foråret, hvor det alt for hurtigt gik fra meget vådt til knastørt, og det har vi kunne se på udbytterne, fortæller Kim Kjær Knudsen, mens aftensmaden indtages under hvedehøsten.

Hele familien er samlet, og både Kim, Peter og Knud sørger for at bytte med chaufførerne på diverse køretøjer, så begge Case IH Axial Flow mejetærskere holdes i gang samtidigt med at alle får spist aftensmaden under rolige forhold. Da Maskinbladet kiggede forbi stod menuen på kartoffelsalat og - naturligvis - svinekød i form af frikedeller.

rich-media-1
Aftensmaden nydes i marken, med det meste af familien.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Flotte raps-udbytter

Mens rapsen har skuffet over det meste af landet, så har Kjær Knudsen høstet 4.600 kg, og Kim tror, at én af hemmeligheder til et ordentligt udbytte i rapsen er etableringen med bedriftens Horsch Terrano dybdeharven, som har moneret udstyr til frøsåning - og så selvfølgelig gylle i sædskiftet.

- Vi plejer at harve to gange forud for etableringen af raps. Første gang øverligt og dernæst i cirka syv centimeter, inden vi dernæst kommer og sår rapsen i cirka 18-20 centimeters dybde med 40 millimeter spidser på harven, forklarer Kim Kjær Knudsen, som også fortæller, at bedriften har dyrket pløjefrit planteavl i de sidste 15 år.

- Hemmeligheden er helt klart efterafgrøder, som vi gør rigtigt meget ud af. Det er også en af forklaringerne på, at vårbyggen skuffede. Vi plejer at dybdeharve ved etablering af efterafgrøderne og dernæst blot en let tallerkenharve om foråret forud for såningen af vårbyg, men denne strategi ændrede vi sidste år, for hurtigere at kunne etablere efterafgrøderne - og så ville vi have haft vinterharvet i stedet, hvilket så ikke var muligt i det våde efterår og vinter, fortæller Kim Kjær Knudsen.

rich-media-2
Den nyeste af bedriftens to Case IH Axial Flow.
rich-media-3
Selv rapsen har givet godt hos Kjær Knudsen - vårbyggen, som høstes her, har dog skuffet i årets høst.