Efter mere end 50 år som maskinhandler har Aksel Toft, stifter og direktør for Brdr. Toft - Sprøjtespecialisten med base i Sabro ved Århus, besluttet at trappe ned og har derfor solgt største delen af virksomheden til tre nye partnere og derved sikret uændret drift af den stærke maskinforretning, skriver Brdr. Toft i en pressemeddelelse.

- Det har være utroligt spændende at drive maskinforretning og følge landbrugsudvikling igennem mere end 50 år, men det er svært at løbe fra årstallet på dåbsattesten, så det er tid at trappe ned og få tid til andre sysler end at drive maskinhandel, fortæller Aksel Toft, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været vigtigt for mig at finde en model, der sikrede fortsat positiv udvikling af firmaets stærke position i markedet og sikre en god arbejdsplads for de ansatte, og det finder jeg er lykkedes med det nye partnerskab.

Trio køber sig ind

Ny partner og administrerende direktør for Brdr. Toft - Sprøjtespecialisten bliver Karsten Overgaard Sørensen.

Karsten har en stor erfaring fra landbrugsmaskinbranchen, blandt andet fra tidligere medejerskab af Lading Maskinforretning, og har et stærkt lokalt netværk.

Brdr. Toft´s nuværende Salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard indtræder tillige i ejerkredsen som partner. Finn har over 25 års erfaring fra sprøjtebranchen og betragtes som en af landets førende eksperter i sprøjteteknik.

Finn har i sine knap seks år hos Brdr. Toft bidraget til at cementere selskabets stærke position som Sprøjtespecialist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aksel Toft forbliver aktionær i selskabet og vil være at finde i forretningen en rum tid endnu, blot på lidt nedsat tid.

Samtidig vælges Jens Chr. Hundahl som bestyrelsesformand.

Et stærkt firkløver, der vil sikre kontinuitet i forhold til virksomhedens kunder og leverandører, men samtidig vil bidrage med nye ideer til udvikling og vækst af forretningen, skriver Brdr. Toft i pressemeddelelsen.

Specialister i sprøjteteknik

Brdr. Toft A/S er en alsidig maskinforretning, men kerneområdet er helt klart sprøjteteknik, som firmaet gennem de seneste 25 år har valgt at specialisere sig i.

Som specialist har man den fornødne erfaring og ekspertise til at kunne yde en første klasses rådgivning og support.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som sprøjtespecialist tilbyder vi markedets bredeste produktprogram indenfor sprøjteteknik, vi bygger selv udstyr til flydende gødning og bejdse, vi er specialister i udstyr til præcisionslandbrug, og vi har et stort lager af reservedele og tilbehør som dyser, pumper, filtre, computere, fittings mv. samt ikke mindst yder professionel og kvalificeret service og rådgivning, udtaler Salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard og fortsætter:

- Sprøjter i dag bliver mere og mere avancerede med GPS udstyr, kurvekontrol, skifte af dyser fra kabinen, kemikalie injektion, PWM, variabel tildeling og lignende, og dette avancerede udstyr kræver kvalificeret support, hvilket kan være svært at yde, hvis ikke man arbejder med teknologien til hverdag. Vores medarbejdere laver stort set ikke andet end at klargøre, igangsætte, servicere og syne sprøjter af alle fabrikater, og har derfor opbygget en enorm erfaring suppleret med træning og support fra vore leverandører.

Brdr. Toft - Sprøjtespecialisten opererer i hele Danmark både på salg, service og reservedelsforsyning med støtte fra udvalgte lokale forhandlere.

Nye tiltag

Med Karsten som ny aktionær og direktør, og med sit mangeårige virke i lokalområdet, vil det være helt naturligt at øge den lokale forankring af virksomheden med salg, service og reservedelsforsyning som traditionel maskinforretning.

- Vi ser en mulighed for at udnytte vores centrale geografiske placering og sikrer en mere jævn aktivitet på værksted og reservedelslager ved at tilbyde service og reservedelsforsyning i større bredde end blot sprøjteteknik til lokale landmænd, maskinstationer og entreprenør virksomheder. Første opgave bliver at ansætte en montør til at varetage lokale kunder, fortæller den nye adm. direktør Karsten Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da vi ikke ændrer på organiseringen i sprøjtespecialistafdelingen, vil udvidelsen ske uden at fjerne fokus fra kerneområdet sprøjteteknik. Jeg er desuden åben for at se på muligheder for forhandling af andre produkter med den overskrift, at det passer til virksomheden og at der er adgang til viden således, at vi fastholder fokus på kerneområderne, slutter Karsten Sørensen.