Det bliver FMR Maskiner, der fremover skal sørge for salg og service af JCB Agri på Sydsjælland og omkringliggende øer, skriver FMR Maskiner i en pressemeddelelse.

Det står fast efter, at Brøns Group og FMR Maskiner har indgået en forhandleraftale for området. FMR har tidligere været JCB-forhandler, men sagde farvel til mærket for et par år siden i forbindelse med den daværende importørs strategiske planer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu går man med egne ord "all in" på JCB igen, hvilket betyder farvel til Bobcat og Manitou.

- Det er hver især gode mærker, pointerer Henrik Rasmussen og fortsætter:

- Men vi har altid været begejstrede for JCB, og med Brøns som importør føles det helt rigtigt i maven at gå tilbage til vores "gamle" mærke.

Dækker mange behov

JCB Agri-linjen tilbyder mange gode maskiner til landbrugssektoren! Der findes et bredt produktprogram af teleskoplæssere, gummigeder, hjullæssere og minilæssere med såvel knækstyring som skridstyring og ikke at forglemme traktorer fra 160 - 348 hk.

Henrik Rasmussen lægger gerne ryg til påstanden om, at JCB er førende indenfor teleskoplæssere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De opfandt dem så at sige og er blevet i frontlinjen via løbende udvikling i overensstemmelse med kundernes ønsker og uden at gå på kompromis med deres suverænt høje kvalitet.

Han mener også, at JCB har en levetidsøkonomi, der bliver svær at matche for konkurrenterne - blandt andet fordi gensalgsværdien er høj.

Det samme gør sig gældende for minilæsserne, hvad enten de er knækstyrede eller skridstyrede.

- Kvaliteten er så høj, at alle ved, at selv en brugt maskine har lang levetid.

Ny JCB Fastrac traktorlinje

JCB Fastrac traktorer blev tidligere anset for at være lidt specielle og har måske derfor ikke nogen høj markedsandel i landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Henrik Rasmussen er de nye modeller fuldt ud på højde med andre traktormærker - måske endda førende på nogle områder.

For eksempel har den nye JCB Fastrac 4220 med 217/235 hk både aktiv affjedret for- og bagaksel samt affjedret kabine, hvilket resulterer i uovertruffen førerkomfort.

JCK Fastrac'erne fås i 4000-serien fra 160-217 hk og i 8000-serien fra 280-348 hk. Hvor 4000-serien primært er fleksible og smidige allroundtraktorer, der ofte ses med frontlæssere, er 8000-serien beregnet til det tunge arbejde i marken.

Med 10 tons lift og op til 178 l/min. hydraulikflow kan de håndtere alle landbrugsredskaber. Begge serier indgår også i JCB's orangefarvede "utility-program". Her anvendes JCB Fastrac traktorernes utrolige fleksibilitet til talrige opgaver udenfor landbruget hos f.eks. vejentreprenører, kommuner, anlægsgartnere, skoventreprenører osv.

En udfordrende, men kærkommen opgave

Hos Brøns er Henrik A. Svennild, der er salgs- og produktchef for JCB Agriculture, meget tilfredshed med at have landet en aftale med FMR Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dels kender de JCB fra tidligere og udfører stadigvæk service på de fleste af dem, de tidligere har solgt. Dels er FMR Maskiner allerede certificerede til at gennemføre de obligatoriske test/godkendelser af løfteudstyr. Og endelig er det et meget aktivt firma, der er vant til at håndtere kvalitetsbrands og ikke er bange for at afvikle en masse demo-kørsler.

Fra FMR Maskiner går man til opgaven med stor tro på fremtiden. De to ejere - Henrik Rasmussen og Anders Højte - har løbende holdt øje med udviklingen omkring importen og forhandlerstrukturen omkring JCB, for at gribe muligheden for at blive autoriseret forhandler igen, hvis den bød sig.

- Nu har Brøns Group så givet os muligheden for at bevise, at vi kan løfte opgaven med salg og service til områdets effektive landmænd. Den udfordring tager vi imod med begejstring og vil investere den mængde energi, der skal til for at lykkes, lyder det fra FMR Maskiner.